Det mystiske bibliotek af Haruki Murakami

Det mystiske bibliotek er en komprimeret Murakami fortælling, der er både magisk, overraskende, underfuld, grum og dragende.

Endelig blev Murakamis lille kultbog ‘Det mystiske bibliotek’ fra 1982 udgivet på dansk. Jeg har glædet mig meget til at få den i hænderne og blev ikke skuffet. Allerede før jeg havde læst den, var jeg begejstret; den har det fineste layout med fantastiske illustrationer af Kamila Slocinska.

Selve bogen er blot 82 sider, men rummer en dyb og grum fortælling. Historien tager sin begyndelse, da en navnløs dreng i nye lædersko går på det lokale kommunebibliotek for at låne et par bøger om inddrivelse af skatter i Osmannerriget.

Han møder en gnaven bibliotekar, der sender ham direkte videre ned ad nogle meget mørke trapper. Han kommer til et lokale, hvor en ond og bizart udseende gammel læsesalsbibliotekar holder til, som noget gnaven udleverer bøgerne og anviser drengen læsesalen. Læsesalen viser sig overraskende nok at være et underjordisk fængsel, som man kommer til af snørklede labyrintiske gange. Her skal han blive, til han kan de tre bøger, som han har lånt, udenad, og hvis det ikke lykkes for ham, sker der grufulde ting – og det gør der måske alligevel?

Drengen får fodlænke på og serviceres derefter af hhv. Fåremanden (en mand udklædt i et fåreskind) og en ung, meget smuk pige. De to mystiske personer dukker op ud af det blå og kender tilsyneladende ikke til hinandens eksistens. Mellem disse mystiske personer og drengen opstår en forståelse, og de bliver enige om at stikke af sammen. Det lykkes på sin vis – men flugten bliver ikke som ventet.

En på mange måder meget klassisk Murakami i en noget komprimeret form med masser af magiske elementer og en yderst overraskende slutning. Bogen er dog mere ond, end vi er vant til hos Murakami. Illustrationerne går perfekt i spænd med bogens fortælling og giver kun fortællingen yderligere fylde og ekstra associationer.