Anmeldelse
Bulgari-forbindelsen af Fay Weldon
- Log ind for at skrive kommentarer
Fay Weldons meget omtalte bestillingsværk "Bulgari-forbindelsen" er morsom, velskrevet og underholdende, og såmænd ikke med mere omtale af det italienske juvelerfirma end man har set før i andre romaner og med andre firmaer.
Bogen starter, da hovedpersonen Grace Salt er blevet løsladt efter at have siddet i fængsel i 15 måneder for mordforsøg på eksmandens nye kone.
Grace er en typisk Weldonsk heltinde, en rund, varmhjertet, usikker, lidt naiv kvinde, som i mange år har fundet sig i ægtemanden Barleys eskapader af såvel finansiel som erotisk karakter. Doris Dubois er den nye kone, også en typisk Weldon "hende kan vi ikke li'"-type. Hun er selvfølgelig ung, smuk, klog, selvsikker, åleslank og vild med juveler, især dem fra Bulgari.
Grace møder den unge maler Walter Wells, de forelsker sig, flytter sammen og starter et nyt liv, men færdes hele tiden i periferien af Doris og Barleys cirkler. Mens Grace blomstrer og taber sig! går det nedad bakke for Barley, de finansielle transaktioner er usikre, og ægteskabet med Doris kræver sin mand.
Bogen slutter ved et stort surpriseparty for Barley arrangeret af Doris. Afsløringen af et stort maleri, som Walter Wells har malet af Doris, bliver den totale ydmygelse for hende. Barleys finanser retter sig, han finder en ny ung kvinde at forelske sig i, og Grace og Walter lever lykkeligt til deres dages ende.
Bogen er en rigtig moralsk Weldonroman. Et persongalleri man genkender: en heltinde, en skurk(inde) og, mellem dem, de halvskvattede mænd, som aldrig helt gennemskuer, hvad der foregår omkring dem. Temaet kender vi fra andre af hendes romaner, men Fay Weldon er vældig god til at beskrive typerne og miljøet, så man ikke kan lade være med at fryde sig over den måde, de onde får deres straf og de gode deres belønning, nemlig kærligheden..
Det er en lille bog på 190 sider, som er hurtigt læst, men man trækker på smilebåndet, føler sig godt underholdt og nyder Weldons skarpe pen.
Lindhardt og Ringhof, 2001. 190 sider
BogWeb - 3. december 2001
- Log ind for at skrive kommentarer
Fay Weldons meget omtalte bestillingsværk "Bulgari-forbindelsen" er morsom, velskrevet og underholdende, og såmænd ikke med mere omtale af det italienske juvelerfirma end man har set før i andre romaner og med andre firmaer.
Bogen starter, da hovedpersonen Grace Salt er blevet løsladt efter at have siddet i fængsel i 15 måneder for mordforsøg på eksmandens nye kone.
Grace er en typisk Weldonsk heltinde, en rund, varmhjertet, usikker, lidt naiv kvinde, som i mange år har fundet sig i ægtemanden Barleys eskapader af såvel finansiel som erotisk karakter. Doris Dubois er den nye kone, også en typisk Weldon "hende kan vi ikke li'"-type. Hun er selvfølgelig ung, smuk, klog, selvsikker, åleslank og vild med juveler, især dem fra Bulgari.
Grace møder den unge maler Walter Wells, de forelsker sig, flytter sammen og starter et nyt liv, men færdes hele tiden i periferien af Doris og Barleys cirkler. Mens Grace blomstrer og taber sig! går det nedad bakke for Barley, de finansielle transaktioner er usikre, og ægteskabet med Doris kræver sin mand.
Bogen slutter ved et stort surpriseparty for Barley arrangeret af Doris. Afsløringen af et stort maleri, som Walter Wells har malet af Doris, bliver den totale ydmygelse for hende. Barleys finanser retter sig, han finder en ny ung kvinde at forelske sig i, og Grace og Walter lever lykkeligt til deres dages ende.
Bogen er en rigtig moralsk Weldonroman. Et persongalleri man genkender: en heltinde, en skurk(inde) og, mellem dem, de halvskvattede mænd, som aldrig helt gennemskuer, hvad der foregår omkring dem. Temaet kender vi fra andre af hendes romaner, men Fay Weldon er vældig god til at beskrive typerne og miljøet, så man ikke kan lade være med at fryde sig over den måde, de onde får deres straf og de gode deres belønning, nemlig kærligheden..
Det er en lille bog på 190 sider, som er hurtigt læst, men man trækker på smilebåndet, føler sig godt underholdt og nyder Weldons skarpe pen.
Lindhardt og Ringhof, 2001. 190 sider
BogWeb - 3. december 2001
Kommentarer