Anmeldelse
Livet for let øvede af Maise Njor og Fay Weldon
- Log ind for at skrive kommentarer
Humoristisk, dyb, sørgelig, sjov og intelligent ny samtaleroman mellem Maise Njor og Fay Weldon.
Hvad ville du spørge om, hvis du fik chancen for at maile med dit store idol, hen over ni en halv måned? Denne mulighed fik forfatter og journalist Maise Njor sidste år, da hun mødte forfatteren Fay Weldon, efterfølgende sendte hende en mail hvori hun skrev at det kunne være sjovt at skrive en bog sammen, og ud af denne mailkorrespondance er der kommet en dyb og vedkommende ”samtalebog” om livets store spørgsmål såsom livet, døden og mest af alt kærligheden.
På trods af den store aldersforskel mellem Maise Njor (41 år) og Fay Weldon (78 år), opstår der en ærlighed og fortrolighed, og man kan ikke andet end beundre, at begge kvinder er villige til at åbne sig så hudløst over for hinanden. Fay Weldon udviser nærmest en moderlig (måske endda bedstemoderlig) omsorg for Maise Njor, hvilket virker ægte og rørende.
Både Fay Weldon og Maise Njor har gennemgået smertefulde skilsmisser. For Fay Weldons vedkommende er det mange år siden, mens Maise Njor tydeligvis stadig har et knust hjerte. Fay Weldon guider som en anden mentor, Maise Njor igennem alle hendes tanker, sorger og bekymringer over livet som fraskilt mor til tre børn, og over det store savn til børnene når de skal være hos deres far halvdelen af tiden.
På symbolsk vis åbner begge kvinder deres ”sorte bokse” undervejs i deres korrespondance, nemlig æskerne med breve og mails til de svigtende eks-mænd.
Maise Njor er især kendt for sine bøger 'Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?', 'Michael Laudrups tænder' og 'Charlie Hotel Oscar Kilo', hvor de to sidstnævnte er skrevet sammen med Camilla Stockmann, og bygget op efter samme princip som 'Livet for let øvede'.
Fay Weldon er kendt for sine over 25 romaner, hvori hun beskriver det moderne kvindeliv, ofte med udgangspunkt i sin egen situation. De fleste kender nok især Fay Weldon for romanen 'En hundjævels bekendelser' som også blev filmatiseret i 1989.
- Log ind for at skrive kommentarer
Humoristisk, dyb, sørgelig, sjov og intelligent ny samtaleroman mellem Maise Njor og Fay Weldon.
Hvad ville du spørge om, hvis du fik chancen for at maile med dit store idol, hen over ni en halv måned? Denne mulighed fik forfatter og journalist Maise Njor sidste år, da hun mødte forfatteren Fay Weldon, efterfølgende sendte hende en mail hvori hun skrev at det kunne være sjovt at skrive en bog sammen, og ud af denne mailkorrespondance er der kommet en dyb og vedkommende ”samtalebog” om livets store spørgsmål såsom livet, døden og mest af alt kærligheden.
På trods af den store aldersforskel mellem Maise Njor (41 år) og Fay Weldon (78 år), opstår der en ærlighed og fortrolighed, og man kan ikke andet end beundre, at begge kvinder er villige til at åbne sig så hudløst over for hinanden. Fay Weldon udviser nærmest en moderlig (måske endda bedstemoderlig) omsorg for Maise Njor, hvilket virker ægte og rørende.
Både Fay Weldon og Maise Njor har gennemgået smertefulde skilsmisser. For Fay Weldons vedkommende er det mange år siden, mens Maise Njor tydeligvis stadig har et knust hjerte. Fay Weldon guider som en anden mentor, Maise Njor igennem alle hendes tanker, sorger og bekymringer over livet som fraskilt mor til tre børn, og over det store savn til børnene når de skal være hos deres far halvdelen af tiden.
På symbolsk vis åbner begge kvinder deres ”sorte bokse” undervejs i deres korrespondance, nemlig æskerne med breve og mails til de svigtende eks-mænd.
Maise Njor er især kendt for sine bøger 'Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster?', 'Michael Laudrups tænder' og 'Charlie Hotel Oscar Kilo', hvor de to sidstnævnte er skrevet sammen med Camilla Stockmann, og bygget op efter samme princip som 'Livet for let øvede'.
Fay Weldon er kendt for sine over 25 romaner, hvori hun beskriver det moderne kvindeliv, ofte med udgangspunkt i sin egen situation. De fleste kender nok især Fay Weldon for romanen 'En hundjævels bekendelser' som også blev filmatiseret i 1989.
Kommentarer