Auto da Fay

For Fay Weldon har livet lige fra den spæde begyndelse været en dans på vulkankraterets rand.

Der sker mange bratte skift i hendes tilværelse, men også helt bogstaveligt, fordi hun er opvokset på New Zealand. Allerede da hun er et 3 mdr. gammelt foster i sin moders mave, bliver hun udsat for det første jordskælv. Det ødelægger også det hospital, hun skulle være født på, så moderen rejser til England for at føde.

Da Fay er fem, bliver forældrene skilt. Faderen bliver læge i det nordlige New Zealand. Der holder Fay og hendes to år ældre søster Jane så deres sommerferier, men til hverdag er det moderen, der må forsørge de to døtre. Det er svært. Moderen har ingen uddannelse, ja hun har faktisk aldrig gået i skole. Hun voksede op i et bohememiljø i London, hvor man først og fremmest skulle gøre det, man havde lyst til - dog især hvis man var en mand. Weldon konstaterer, at doktrinen om "fri kærlighed" blev brugt "som undskyldning for en masse sårende aktivitet".

Bogens forside er et udsnit af et maleri med Fay og Jane som modeller, malet af en af faderens veninder. Moderen kunne ikke fordrage billedet og hængte det bag døren i gangen, hvor hun efterlod det, da mor og døtre rejste tilbage til efterkrigstidens England. Weldon genså det mange år senere på et new zealandsk frimærke, og nu hænger det på National Gallery i New Zealand.

Fay er 16, da hun kommer til England, og hendes ungdom er en lang kamp for at klare sig, i forskellige skoler, på universitetet og med forefaldende arbejde, da hun er færdig med sin uddannelse i samfundsøkonomi og psykologi. Uddannelsen bruger hun egentlig aldrig. Bogen slutter, da hun som nygift for anden gang føder sit andet barn og starter en karriere som forfatter.

Fay Weldon skriver i et hæsblæsende tempo på en næsten staccatoagtig måde. Der bliver omtalt et væld af familiemedlemmer, veninder og mandlige bekendte. Hun inddeler selv sine livsfaser efter de navne, hun har haft. Hun er navngivet Franklin Birkinshaw, opkaldt efter sin fader Frank. Da hun blev gravid første gang, købte hun efternavnet Davies. Senere, da hun opgav det hårde liv som enlig mor, var hun i nogle få år gift Bateman, så i mange år Weldon, som vi kender hende, og nu på sine gamle dage hedder hun Fox.

Er det en god bog? Ikke helt ubetinget. Jeg synes, det er spændende at læse om hende, men der er mange opremsninger af begivenheder og mennesker, som det kan være svært at holde rede på. Men vil man gerne vide noget om Fay Weldons liv, som hun har brugt af også i sine romaner, så skal man selvfølgelig læse bogen, som slutter da hun er 32. Hun er i gang med efterfølgeren.