Hjertets hemmeligheder af Ib Michael

Kloge, tankevækkende essays skrevet af en livsklog, reflekterende forfatter.

’Hjertets hemmeligheder’ er en dejlig bog at sidde med i hånden, imens man tænker over alt det, forfatteren har valgt at indvie sin læser i. Teksterne, der alle er selvbiografiske, er formet som både essays, erindringer, rejseberetninger og noveller; nogle har været bragt før i andre sammenhænge, men de fleste er nye.

I ’Springet’ er vi tilbage til barndom og ungdom i Roskilde og til stoffet fra Vanille-triologien, som nok er mine yndlings Ib Michael-romaner. Vi møder den dominerende og kvindeglade far igen og den læsende og dagdrømmende dreng, der finder sin egen måde at sige nej til sin far på. I samlingens længste essay, ’Cosmopolitans’, er vi på rejser til Mellem- og Latinamerika, til Amsterdam og til ’Koralsandbugten’ i Thailand, hvor forfatteren tilbringer vintrene langt væk fra ’Ensomheden 55 grader Nord’. Dette essay er en god blanding af oplevelser, erindringer, romanfigurer fra eget forfatterskab samt inspiration og kloge ord fra andre forfattere.

Forfatterne Herman Melville og Gunnar Ekelöf har fået hvert sit essay. Melville, fordi der ifølge Ib Michael er få romaner i verdenslitteraturen som ’Moby Dick’, der er ”sømandsromanen over alle sømandsromaner”. Ekelöf, fordi hans digtning er fuld af angst, og den angst genkender Ib Michael fra sig selv. Han skriver flere steder i ’Hjertets hemmeligheder’ om at have ondt i eksistensen. Om at være ked af det og føle sig langt nede. Men han skriver også, at kærligheden hjælper. Kærligheden og skriften.

Imens de to essays om Melville og Ekelöf er en hyldest til den slags forfattere, man ikke bare læser, men lever med, synes hele samlingen at være en hyldest til fortællingerne, bøgerne og læserne.

”Der er intet som bøgerne, der bygger bro fra individ til individ, fra skæbne til skæbne, intet andet, der åbner muligheden for at blive klogere. For man bliver det ikke af sig selv, det viser al erfaring.”

Denne bog er anderledes end Ib Michaels øvrige forfatterskab. Hvor forfatteren tidligere har brugt erindringsstoffet som udgangspunkt for et fiktivt univers, er denne bog mere ren erindring. Måske derfor maner bogen også endnu mere til refleksion og eftertænksomhed.