Drømmen om friheden og uafhængigheden er et dunkende diskotek i Jakob Ejersbos Liberty, der sprudler af rå realisme og sort-hvide kontraster.
Jakob Ejersbo (1968-2008) debuterede med brevromanen 'Fuga' (1998), som han skrev sammen med vennen Morten Alsinger. Ejersbo fulgte debuten op med novellesamlingen Superego (2000). Han fik sit egentlige gennembrud med romanen Nordkraft (2002), der med skildringen af en rå Aalborg-virkelighed med junkier, filosofisk desperation og undergang er blevet sammenlignet med Tom Kristensens Hærværk. Romanen indbragte ham de Gyldne Laurbær og blev filmatiseret i 2005. Ud over selv at have boet i Aalborg skabte Ejersbo et kendskab til det miljø, han skildrer, gennem omfattende research, en metode, han anvendte i arbejdet med alle sine romaner. Ejersbos rå prosa kan, sammen med bl.a. Sonnergaards forfatterskab, ses som et realistisk modspil til tidens mere formorienterede eksperimenter med kortprosa og lyrik.
Ejersbo døde af kræft i 2008. Umiddelbart før sin død afleverede han til Gyldendal tre manuskripter på i alt 1600 sider: romanen Eksil, novellesamlingen Revolution og romanen Liberty, der udkom posthumt i 2009. Tilsammen udgør de tre bøger en Afrika-trilogi, der er inspireret af forfatterens ophold i Tanzania i årene 1974-77 og 1981-83 sammen med sine forældre og storesøster. Siden besøgte han Tanzania mange gange. 'Eksil' er en roman om 15-årige Samantha, der er engelsk, men taler swahili og har boet i Tanzania, siden hun var tre. Samantha gennemlever på baggrund af sin egen utilpassethed og forældrenes svigt en barsk nedadgående spiral af alkohol, stoffer, voldtægt og abort. 'Revolution' består af ni fortællinger om ni unge fra vidt forskellige kontinenter og kulturer, der alle har en tilknytning til den internationale skole i Moshi i Tanzania, hvor også Samantha gik. I Liberty følges skiftevis to drenge, afrikanske Marcus og danske Christian. Undervejs i fortællingen støder de to drenge på flere karakterer fra de foregående bøger, blandt andet Samantha, grønlandske Sofie og Jarno fra Finland. Dermed skaber Ejersbo en stærk sammenhængskraft mellem trilogiens bøger, der dog også kan læses som selvstændige historier.
I 'Liberty' former begyndelse og afslutning sig som en ring. I begyndelsen (1980) træder Christian ud fra flyet fra Danmark og ser ”Kilmanjaros hvide snekrone i det fjerne”. I slutningen, ti år senere, forlader han igen et fly, men denne gang går han i Danmark, ”Hen over den sorte asfalt”. I Afrika er sneen en hvid plet, mens asfalten er en sort plet i Danmark. På samme måde er Christian en hvid plet i det sorte land, der længes efter at blive integreret i Tanzania, mens Marcus bliver houseboy for en svensk familie, en sort plet i den hvide familie, og drømmer om at komme til Europa. De to drenges skæbner knyttes uundgåeligt sammen til et venskab, der præges af det kontrast- og konfliktfulde møde mellem sort og hvidt. Christian bliver Marcus’ snekrone, mens Marcus bliver Christians asfalt. I jagten på drømmen om frihed og uafhængighed kaster de to drenge sig ud i diskoteksbranchen.
Jakob Ejersbo klipper mellem sekvenserne og skifter synsvinkel mellem de to drenge, og det bliver deres stemmer, der bærer fortællingen frem. Marcus’ grammatisk urene sprog har et gennemført afrikansk touch med små drejninger i det danske, ofte i kraft af et – med danske øjne – lidt floromvundet eller animeret billedsprog. Kønsorganerne omtales konsekvent som papajaer og pumper. Christians sprog er derimod lige på og hårdt. Begge drenges sprog smittes af de miljøer, de bevæger sig i, og krydres med engelsk, svensk og swahili. De to drenges energiske stemmer skaber romanens rå, handlingsmættede og næsten dokumentariske realisme.
I takt med, at Christian og Marcus indefra oplever hver sin hvide families opløsning i det sorte land, gives et skarpt portræt af de hvide kolonisters møde med det Afrika, de rejser ud for at hjælpe. Idealismen transformeres til bestikkelse, løgn, svigt og i værste fald mord i et land, hvor korruption fungerer som den basale samfundslogik. For europæerne bliver det de primitive instinkter, der sejrer, når magt medfører ansvarsfrihed, og politiet kan købes for penge. For afrikanerne er korruptionen en del af overlevelsen, og alt er til salg, også kærligheden. Problematikken sættes på spidsen, da Christian indleder et forhold til sorte Rachel. I forholdet til Rachel forsøger Christian at virkeliggøre den postkoloniale drøm om et ligeværdigt forhold mellem den selvbevidste hvide og den eksotiske sorte. Som i Jørgen Leths Det uperfekte menneske griber romanen fat om dynamikken i en kultur, hvor kærlighed er en vare, der sælges for en bedre levestandard, og hvor hvide mænd og kvinder er omvandrende tegnebøger på seksuelle eventyr.
Som samlet trilogi får de tre Ejersbo-bøger karakter af en kollektivroman i kraft af måden de forskellige karakterers skæbner knyttes sammen på tværs af bøgerne. Jakob Ejersbos trilogi står som det bedste danske bud på en postkolonial romankunst. Trilogien lægger sig dermed i forlængelse af rækken af vestlige Afrikaskribenter som Hemingway, Conrad, Blixen og senest Katrine Marie Guldager.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer