Anmeldelse
Liberty af Jakob Ejersbo
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende, nærværende og smuk afslutning på Afrika-trilogien
Christian, søn af et udstationeret dansk par, får ikke meget omsorg, faderen arbejder, og moderen går til i sorg da Christians lillesøster dør i et biluheld. Christian må passe sig selv. Det gør han så.
Meget hurtigt begynder han at ryge fede og drikke og kommer i ”dårligt selskab” med andre unge som også er i Afrika med deres udstationerede forældre. Stort set alle børnene går for lud og koldt vand, og forældrene drikker og horer og skænker nærmest aldrig deres børn en tanke.
Der er stort set ikke et ægteskab der holder, eller en eneste voksen der er til at stole på. Alt mellemfolkeligt arbejde i Afrika er gennemsyret af korruption, og man fristes til, ligesom hovedpersonen Christian, at sige ”Bliv væk”. Christian føler sig mere og mere som sort, men er jo hvid og bliver derfor behandlet som sådan, en omvandrende pengepung og midlet til at hæve de sortes levestandard.
Den anden hovedperson Marcus er et par år ældre, han har de samme drømme som Christian bare med modsat fortegn. Hans drøm er at flytte til Sverige og få en uddannelse. Marcus bliver udnyttet af den hvide familie han bor hos, han passer deres børn, laver mad, boller konens veninde (en alliance der ender med et chokoladefarvet barn). Og pludselig så kan familien ikke bruge ham mere, og så er han igen på Herrens mark. Christian og Marcus kender hinanden, hænger ud sammen, lytter til musik, ryger Bhangi og lægger planer, men venskabet holder ikke fordi de er ulige på alle måder.
’Liberty’, tredje og sidste del af Ejersbos ”Afrika trilogi”, er en mastodont på alle måder. Rodløshed, identitetsproblemer, forråethed, brutalitet og ren og skær overlevelse er nogle af de ord jeg kommer på, hvis den over 700 sider lange roman skulle koges ned til få ord.
Trilogien på næsten 1300 sider er en lang nådesløs civilisationskritik pakket ind i desillusion, kynisme og selvdestruktion. Og al ønske om at hjælpe den tredje verden fortoner sig i et kæmpebrøl!
Tak for denne storslåede afslutning på Afrika-trilogien. ’Liberty’ har gjort dybt indtryk, og jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Ejersbos hjerte bankede for det sorte kontinent. Det er længe siden jeg har læst noget så bevægende, nærværende og smukt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevægende, nærværende og smuk afslutning på Afrika-trilogien
Christian, søn af et udstationeret dansk par, får ikke meget omsorg, faderen arbejder, og moderen går til i sorg da Christians lillesøster dør i et biluheld. Christian må passe sig selv. Det gør han så.
Meget hurtigt begynder han at ryge fede og drikke og kommer i ”dårligt selskab” med andre unge som også er i Afrika med deres udstationerede forældre. Stort set alle børnene går for lud og koldt vand, og forældrene drikker og horer og skænker nærmest aldrig deres børn en tanke.
Der er stort set ikke et ægteskab der holder, eller en eneste voksen der er til at stole på. Alt mellemfolkeligt arbejde i Afrika er gennemsyret af korruption, og man fristes til, ligesom hovedpersonen Christian, at sige ”Bliv væk”. Christian føler sig mere og mere som sort, men er jo hvid og bliver derfor behandlet som sådan, en omvandrende pengepung og midlet til at hæve de sortes levestandard.
Den anden hovedperson Marcus er et par år ældre, han har de samme drømme som Christian bare med modsat fortegn. Hans drøm er at flytte til Sverige og få en uddannelse. Marcus bliver udnyttet af den hvide familie han bor hos, han passer deres børn, laver mad, boller konens veninde (en alliance der ender med et chokoladefarvet barn). Og pludselig så kan familien ikke bruge ham mere, og så er han igen på Herrens mark. Christian og Marcus kender hinanden, hænger ud sammen, lytter til musik, ryger Bhangi og lægger planer, men venskabet holder ikke fordi de er ulige på alle måder.
’Liberty’, tredje og sidste del af Ejersbos ”Afrika trilogi”, er en mastodont på alle måder. Rodløshed, identitetsproblemer, forråethed, brutalitet og ren og skær overlevelse er nogle af de ord jeg kommer på, hvis den over 700 sider lange roman skulle koges ned til få ord.
Trilogien på næsten 1300 sider er en lang nådesløs civilisationskritik pakket ind i desillusion, kynisme og selvdestruktion. Og al ønske om at hjælpe den tredje verden fortoner sig i et kæmpebrøl!
Tak for denne storslåede afslutning på Afrika-trilogien. ’Liberty’ har gjort dybt indtryk, og jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Ejersbos hjerte bankede for det sorte kontinent. Det er længe siden jeg har læst noget så bevægende, nærværende og smukt.
Kommentarer