Analyse
Ejersbo, Jakob - Nordkraft
Nordkraft har fokus på et miljø, der normalt ikke tiltrækker sig litterær opmærksomhed. I et realistisk talesprog tager Jakob Ejersbo læseren med til Ålborg i 90'erne.
”I'll sail out the window I'll walk down the hedge I will not finish 'till I'm fully satisfied”. Dette brudstykke fra The Sugarcubes album, Life's too good, er med til at indlede Jakob Ejersbos debutroman Nordkraft. Citatet fungerer som et rammende stemningsbillede af, hvordan ungdommen for mange udgør en tid, hvor man er åben for hele verden, hvor man er opsat på at lade sig afprøve som menneske og ikke mindst på at benytte sig af livets mange muligheder. For den gruppe af unge mennesker, som Jakob Ejersbo zoomer ind på i Nordkraft, indebærer ungdommen dog også, at livet forekommer som en balancegang på samfundets kant i et miljø præget af hash og kriminalitet, hvor adrenalinen og andre mere farlige stoffer pumper i blodet, og hvor grænser er svære at trække. Afhængigt af hvordan citatet tolkes, emmer det således på en gang af håb og fortvivlelse. Og netop denne vaklen er romanens grundtone.
Romanen sætter fokus på et miljø, der normalt ikke tiltrækker sig litterær opmærksomhed. I et realistisk og naturligt talesprog tager Jakob Ejersbo læseren med til Ålborg i starten af 1990'erne. Han fortæller råt for usødet om alle hash-miljøets eksistenser, hvad enten de nøjes med at holde sig i periferien, eller om de er med til at danne miljøets hårde kerne. Fælles for alle romanens personer er det dog, at de tager bevidst afstand fra deres forældres mere eller mindre mislykkede og triste, småborgerlige liv, men samtidigt har de også svært ved at finde frem til et passende alternativ. På trods af erfaringer med svigt, misbrug og utilpassethed forsøger de dog alle på den ene eller anden måde at få deres hverdag til at ligne et liv.
Romanen falder i tre dele, der har hver sin hovedperson. De tre historier fletter sig dog ind i hinanden, og de tre hovedpersoner er fælles om det faktum, at de famler og søger efter svar, udgange eller muligheder. Første del, ”Junkiehunde”, handler om pusherfrauen Maria, der er sej i kæften, men usikker under overfladen. Hun er træt af sit liv med den indskrænkede Asger og de to junkiehunde, men har svært ved at finde en reel udvej.
I andel del, ”Broen”, møder vi Allan, der er vendt hjem til Ålborg efter at have været ude at sejle. Som følge af en brandulykke har han taget livet op til revision, og han forsøger ihærdigt at lægge afstand til det sorte hul, hans gamle liv i Ålborg var. Denne kamp viser sig dog som en besværlig proces pga. miljøets hierarkiske rangordner, hvor der bliver delt tæsk ud hele vejen nedad i hierarkiet, og hvor vennetjenester og frygt fastlåser de enkelte personer.
I bogens tredje og sidste del, ”Begravelse”, samler Steso hele gruppen af unge til sin begravelse. Steso søger i sit livs sidste dage efter kærligheden, men forgæves. Han bliver et eksempel på, hvordan stofferne kan tage magten fra egen vilje, så alt håb ebber ud og efterlader både offeret og omgivelserne tilbage i magtesløshed.
Maria og Allan udstyres med en tro på fremtiden - trods alt. Deres ungdoms vilje giver dem en energi til at trodse usikkerheden og tvivlen, mens Steso derimod aldrig når at finde sin egen grænse og karakterstyrke. De unge balancerer mellem livets mange muligheder og umuligheder, og på lignende vis vakler stemningen i romanen således også mellem mismod og forventninger.
Nordkraft viser de forskellige personernes mange facetter og uensartede lag, og de realistiske og rammende replikker giver liv til personerne. Som samtidsroman giver Nordkraft et tvetydigt og nuanceret billede af samfundets ”tabere”, der ikke blot skildres i faste klicheformer og fordomsfulde floskler, men som mennesker udstyret med tro, håb og viljestyrke. Jakob Ejersbo udtrykker en tro på ungdommen, hvor muligheden for at vælge samler sig som et håb for fremtiden. Den barske tone, de menneskelige ydmygelser og de depressive omgivelser får derfor ikke lov at tynge og tilsmudse den ungdom, som han så rammende beskriver.
Nordkraft har fokus på et miljø, der normalt ikke tiltrækker sig litterær opmærksomhed. I et realistisk talesprog tager Jakob Ejersbo læseren med til Ålborg i 90'erne.
”I'll sail out the window I'll walk down the hedge I will not finish 'till I'm fully satisfied”. Dette brudstykke fra The Sugarcubes album, Life's too good, er med til at indlede Jakob Ejersbos debutroman Nordkraft. Citatet fungerer som et rammende stemningsbillede af, hvordan ungdommen for mange udgør en tid, hvor man er åben for hele verden, hvor man er opsat på at lade sig afprøve som menneske og ikke mindst på at benytte sig af livets mange muligheder. For den gruppe af unge mennesker, som Jakob Ejersbo zoomer ind på i Nordkraft, indebærer ungdommen dog også, at livet forekommer som en balancegang på samfundets kant i et miljø præget af hash og kriminalitet, hvor adrenalinen og andre mere farlige stoffer pumper i blodet, og hvor grænser er svære at trække. Afhængigt af hvordan citatet tolkes, emmer det således på en gang af håb og fortvivlelse. Og netop denne vaklen er romanens grundtone.
Romanen sætter fokus på et miljø, der normalt ikke tiltrækker sig litterær opmærksomhed. I et realistisk og naturligt talesprog tager Jakob Ejersbo læseren med til Ålborg i starten af 1990'erne. Han fortæller råt for usødet om alle hash-miljøets eksistenser, hvad enten de nøjes med at holde sig i periferien, eller om de er med til at danne miljøets hårde kerne. Fælles for alle romanens personer er det dog, at de tager bevidst afstand fra deres forældres mere eller mindre mislykkede og triste, småborgerlige liv, men samtidigt har de også svært ved at finde frem til et passende alternativ. På trods af erfaringer med svigt, misbrug og utilpassethed forsøger de dog alle på den ene eller anden måde at få deres hverdag til at ligne et liv.
Romanen falder i tre dele, der har hver sin hovedperson. De tre historier fletter sig dog ind i hinanden, og de tre hovedpersoner er fælles om det faktum, at de famler og søger efter svar, udgange eller muligheder. Første del, ”Junkiehunde”, handler om pusherfrauen Maria, der er sej i kæften, men usikker under overfladen. Hun er træt af sit liv med den indskrænkede Asger og de to junkiehunde, men har svært ved at finde en reel udvej.
I andel del, ”Broen”, møder vi Allan, der er vendt hjem til Ålborg efter at have været ude at sejle. Som følge af en brandulykke har han taget livet op til revision, og han forsøger ihærdigt at lægge afstand til det sorte hul, hans gamle liv i Ålborg var. Denne kamp viser sig dog som en besværlig proces pga. miljøets hierarkiske rangordner, hvor der bliver delt tæsk ud hele vejen nedad i hierarkiet, og hvor vennetjenester og frygt fastlåser de enkelte personer.
I bogens tredje og sidste del, ”Begravelse”, samler Steso hele gruppen af unge til sin begravelse. Steso søger i sit livs sidste dage efter kærligheden, men forgæves. Han bliver et eksempel på, hvordan stofferne kan tage magten fra egen vilje, så alt håb ebber ud og efterlader både offeret og omgivelserne tilbage i magtesløshed.
Maria og Allan udstyres med en tro på fremtiden - trods alt. Deres ungdoms vilje giver dem en energi til at trodse usikkerheden og tvivlen, mens Steso derimod aldrig når at finde sin egen grænse og karakterstyrke. De unge balancerer mellem livets mange muligheder og umuligheder, og på lignende vis vakler stemningen i romanen således også mellem mismod og forventninger.
Nordkraft viser de forskellige personernes mange facetter og uensartede lag, og de realistiske og rammende replikker giver liv til personerne. Som samtidsroman giver Nordkraft et tvetydigt og nuanceret billede af samfundets ”tabere”, der ikke blot skildres i faste klicheformer og fordomsfulde floskler, men som mennesker udstyret med tro, håb og viljestyrke. Jakob Ejersbo udtrykker en tro på ungdommen, hvor muligheden for at vælge samler sig som et håb for fremtiden. Den barske tone, de menneskelige ydmygelser og de depressive omgivelser får derfor ikke lov at tynge og tilsmudse den ungdom, som han så rammende beskriver.
Kommentarer