Bog

Som landet ligger

Af (
1983
)

Analyse

Krasilnikoff, Arthur - Som landet ligger

24.maj.02

Krasilnikoffs litterære gennembrud kom netop med Som landet ligger og Lindas tid, som blev nogle af 1980ernes fineste sociale romaner.

Arthur Krasilnikoffs tredje roman Som landet ligger fra 1983 er egentlig første del af en dobbeltroman. Sammen med Lindas tid fra 1985 udgør den dobbeltværket Vandmærker. Men på grund af forsinkelse under arbejdet med Lindas tid udkom de to værker i første omgang separat, og først i 1999 udsender Krasilnikoff dem i deres egentlige tænkte form under den samlede titel Vandmærker.

Arthur Krasilnikoff (f.1941) debuterer i 1966 med den modernistiske novellesamling Skyggehunde. Tolv historier. Siden har han skrevet endnu et par novellesamlinger, børnebøger og en del romaner, senest Nattens rygrad fra 1999. Krasilnikoffs litterære gennembrud kommer netop med Som landet ligger og Lindas tid, der bliver nogle af 1980ernes fineste sociale romaner.

I Som landet ligger møder vi den midaldrende kvinde Linda der kigger tilbage på sit liv, efter at hun for nylig har fået konstateret brystkræft og er klar over at hendes ene bryst snart skal fjernes. En del af hende skal amputeres. Linda er eksemplet på det moderne menneske der er vokset op i små kår på landet i 1950erne, er flyttet til byen, har fået arbejde, er blevet gift og har født to børn. Men den livstruende sygdom får hende nu til at reflektere over sit levede liv, reflektioner hun ikke tidligere synes at have haft tid til. Og Linda indser, at hun ikke alene skal have amputeret en betydningsfuld del af sig selv, hun er også i sig selv en amputeret del fra en sammenhæng, en fritsvævende ø, som hun et sted udtrykker det.

Siden renæssancen er hendes mødrene slægt således vokset op i Holten på Stigsnæs, men Linda er den sidste i slægten der ser Stigsnæs inden øen omdannes til industrianlæg for elværket SEAS og Gulf-raffinaderiet. Hendes mor er den sidste, der 'rigtigt' tilhører den gamle slægt på Stigsnæs, mens Linda og hendes søskende mere tilhører den nye tid, maskinalderen. De udgør selve overgangen. En på mange måder vemodig erkendelse, men også en erkendelse der får Linda til at indse sin betydning i historien og hvor vigtigt det er for hende at få fortalt sin egen historie dels fordi den kan give fornyet håb og opmuntring i den nuværende situation, dels fordi den måske kan pege på en ny sammenhæng?

Og noget af det fine ved romanen er netop den måde hvorpå disse erkendelser bliver fortalt. På een gang er romanen nemlig strengt komponeret i to hoveddele med en masse små kapitler fra Lindas barndom og ungdom, kapitler hvor Linda primært henvender sig til sin nu sekstenårige datter Hanne. Samtidig er romanen også en masse tankestrømme, hvor Linda helt eksplicit fortæller historien for sig selv, idet hun i perioder ligesom træder ud af historien og omtaler sig selv i tredjeperson. På denne måde opstår flere virkelighedsniveauer i romanen og de gradvise erkendelser ses og forstås fra flere sider.

Linda erkender således, at hun udgør en helt ny epoke i sin slægt, at hun er en fritsvævende ø i forhold til sine formødre, men samtidig bliver hun også langsomt klar over at historierne fra slægten, som hun har fra sin mors lange ordstrøm, er vandmærker, blivende aftryk, som hun ville kunne se ganske tydeligt hvis hun holdt sig selv mod lyset, og som hun netop gør idet hun fortæller sin historie.  

stud.mag. Anne Mette Liedecke, januar 2003

 

Litteratur om bogen

Artikler i bøger

04.61
Den centrale periferi : litteratur- og kulturkritik / Johs. Nørregaard Frandsen, - Hovedland, 1994.
(heri s. 38-72: Johs. Nørregaard Frandsen: Udkant og magi : provins i dansk prosalitteratur i 1980'erne)
Om provinsens tilbagekomst i dansk prosalitteratur i 1980'erne med udgangspunkt i Som landet ligger og Lindas tid.

20.5
Vartovbogen, - Kirkeligt Samfund, 1947-
(heri 1997, s. 7-18: Johs. Nørregaard Frandsen: De utroligste steder)
Om sociale mønstre og menneskelige fællesskaber under forvandling i den moderne, rige vestlige verden - med eksempler i bl.a. Som landet ligger og Lindas tid.

70.99
Hjemstavn : studier i det regionales betydning i kultur og kunst / redigeret af Karen Elberg og Jørgen Guldberg, - Odense Universitetsforlag, 1997.
(heri s. 87-96: Johs Nørregaard Frandsen: Stedet der ikke er)
Især side 92-95 om Som landet ligger og Lindas tid.

Artikler i tidsskrifter

02.05
Bogens verden : tidsskrift for litteratur og kultur. - Danmarks Biblioteksforening...
(heri 1984, nr. 1, s. 16-21: Arthur Krasilnikoff: 1948 - indfald på opfordring)
Forfatterens egen fortælling om mødet med sin hovedperson Linda Skarp Larsen og om arbejdet med romanen.

 
 

Artikler i aviser

Ekstra Bladet
(heri 7/12 1985: Marianne Martens: Al magt til kvinderne)
Om Krasilnikoffs hovedperson Linda og kvinderollen.

Anmeldelser i aviser

30/9 1983 Jens Kistrup i Berlingske Tidende
1/10 1983 John Chr. Jørgensen i Politiken
10/10 1983 Preben Meulengracht i Jyllandsposten
12/10 1983 Steffen Larsen I Aktuelt
29/10 1983 Søren Vinterberg i Information
29/10 1983 Claus Grymer i Kristeligt Dagblad
4/11 1983 Lars-Henrik Jensen i Weekendavisen    

 

Generelt om forfatteren


20.5
Almanak for teologi og litteratur, - Anis, 1985-87.
(heri 1986, s. 36-44: Johs. Nørregaard Frandsen: Litteratur, landskaber   og livshistorie : Tolkninger i Knud Erik Pedersens, Connie Borks og Arthur Krasilnikoffs forfatterskaber)
Især s. 41-44 om Arthur Krasilnikoff.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen, - Gad, 1999.
(heri s. 328-329: Johs. Nørregaard Frandsen: Arthur Krasilnikoff) 

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede, - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai, - Gad, 2000-  .- 3 bind.
(i bind 3, s. 122-127: Johs. Nørregaard Frandsen: Arthur Krasilnikoff)

81.65
Brandt, Jørgen Gustava
80 moderne danske digtere : præsentation & portræt, - Gyldendal, 1988.
(heri s. 131-135: Arthur Krasilnikoff)

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff, - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 252-253: Susanne V. Knudsen: Arthur Krasilnikoff).K

Links

Litteratursidens forfatternet
Biografi, bibliografi, forfatterens yndlingslæsning, lydfiler mv. udarbejdet af folkebiblioteker i samarbejde med forfatteren.

Den Store Danske
Artikel om Arthur Krasilnikoff 


Bibliotekar Birgitte Bjælde, Vejle Bibliotek

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
05978610
ISBN
9788700480438
Antal sider
293

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer