Bog

Lykke-Per

Af (
1968
)

Anmeldelse

Lykke-Per af Henrik Pontoppidan

Samtids- og udviklingsromanen over dem alle; romanen om Per, som stræber efter lykken og frigørelsen fra barndomshjemmets snævre religiøse rammer.  

Ja, hvad skal man næsten skrive om én af de allerstørste romaner som nogensinde er skrevet i det her land?

Peter Andreas Sidenius er Pers fulde navn, barn af præst Johannes Sidenius, bosat i en afsidesliggende østjysk kystby. Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster Per sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger.
Men med i lommen har Per også det, som skal blive hans livsprojekt, nemlig en plan over de jyske øer og søer, der skal forbindes ved hjælp af et sindrigt kanalprojekt.

Et projekt som får fornyet næring, da Per møder den rige jødiske familie Philip. Hos dem ser Per mulighederne. Dels for at få sine kanalplaner realiseret, men også for at gifte sig ind i familien med datteren Jacobe, og dermed komme adskillige trin op ad den sociale rangstige.

Men alt går selvfølgelig ikke efter Pers hoved. Kærligheden har mange ansigter, og ikke alle ønsker, at en jævn mand fra Jylland skal have held i storbyen.
I baggrunden er der stadigvæk familien i det jyske som måske er ude af øje, men stadigvæk har betydning for Pers gøren og laden. Et vendepunkt i bogen bliver derfor morens død og Pers hjemkomst til begravelsen.

Sproget i bogen bærer selvfølgelig præg af at være skrevet for 100 år siden. Og det på godt og ondt. Nogen skal måske vænne sig til at læse lidt længere sætninger og bruge lidt tid på at komme ind i et lidt ældre sprogbrug, end vi bruger i dag. Men overvinder man først den barriere, er det alle anstrengelserne værd.
Personerne er beskrevet med en detaljerigdom, som få mestrer at gøre Pontoppidan efter. Deres følelsesliv og handlemåder formår han at få til at stå lysende klart.

Endvidere giver Pontoppidan et fantastisk billede af Danmark i slutningen af 1800 tallet. Vi kommer sammen med Per på besøg hos såvel høj som lav i det klassedelte danske samfund. Men også en "smuttur" til Berlin, hvor Per bliver sendt til af sin svigerfar for at studere og gøre forretninger, beriger Pontoppidan læseren med.

Bogen er skrevet mellem 1898 og 1904, hvor det sidste af de ialt 8 bind udkom.Selv om bogen er over 100 år gammel, vil den altid stå som ét af hovedværkerne i dansk litteratur.

Den er vel nok en bog de fleste har hørt om på et eller andet tidspunkt. En bog "man burde læse".
Dog ikke af pligt vil jeg sige, men simpelthen fordi det er en fantastisk bog, som man føler sig i godt selvskab med hele vejen. Og så bliver man også en del klogere på "den mennskelige natur" (for nu at bruge et lidt ældre udtryk).

Pontoppidan fik i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Karl Gjellerup.


4. Traneudgave (Nærværende udgave er optrykt i overensstemmelse med 4. udgave, 1918, efter gennemgang af teksten ved Esther og Thorkild Skjerbæk). Gyldendal, 2000. 2 bind.


Læs mere om Henrik Pontoppidan på Epoke

- og på Henrik Pontoppidan-portalen

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
01341685
ISBN
0
Antal sider
2

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer