Bog

Kongens Fald

Af (
1960
)

Analyse

Jensen, Johannes V. - Kongens Fald

08.sep.10

Kongens fald er et indædt opgør med den danske folkesjæl og en af de mest dystre romaner i dansk litteratur, hvis forstemmende nihilistiske budskab pakkes ind i spraglet fortælleglæde.

Det er svært at finde en forfatter, der mere end Johannes V. Jensen (1873-1950) inkarnerer overgangen fra det 19. århundredes æstetiske tænkning til det 20. århundredes buldrende modernitet. I forfatterskabet finder man både hovedpersoner, der er præget af indadvendt grublen og sygelig skrøbelighed og en sprudlende dyrkelse af det sunde menneske og det moderne liv. Her er lige dele forfaldstænkning og udviklingsoptimisme.

Johannes V. Jensen var en mand, der bar mange masker: journalist, forfatter, digter, debattør, amatørvidenskabsmand og kunstkritiker. Karakteristisk er det dog, at det er umuligt at finde ind til en autentisk kerne i Jensens personlighed, og i den forstand er han meget moderne. Man kan om Jensen sige, at maskerne var manden.

På trods af det modsætningsfyldte og sammensatte i forfatterens personlighed er det dog muligt at trække en streg i sandet i forhold til forfatterskabets udvikling. Jensen gjorde selv dette, da han i et radiointerview afskrev ungdomsværkerne Danskere (1896) og Einar Elkær (1898) med henvisning til, at de lige så godt kunne være skrevet af Johannes Jørgensen (1866-1956). Det Jensen havde imod disse værker var, at de var præget af selvrefleksion, en kredsen om jeget, som udartede sig til det sygelige. I forhold til litteraturhistorien tilhører disse værker en strømning, der kaldes dekadence. Jørgen Dines Johansen opsummerer dekadencen på følgende måde, idet han refererer forfatteren Paul Bourget: ”Ifølge dekadencens første teoretiker, den franske forfatter Paul Bourget, er dekadenterne handlingslammede, men i besiddelse af en højt udviklet sensibilitet og en dermed forbunden evne til pirring og sansenydelse, ligesom han mener, at dekadencen rummer et stærkt anarkistisk element, der også kommer til udtryk i skrivemåden.”

Kernen i dekadencen er således et glubende begær efter livet, der ikke kan realiseres og derfor udarter sig til sygelighed: Deltagelse bliver til passivitet, erotik til perversion og orden til kaos. I forhold til skrivemåden kommer det dekadente til udtryk i en overdreven fokus på detaljen, der gør, at man mister overblikket. Dekadencen forbindes ofte med ideen om fin de siècle (århundrede-afslutning) og knytter sig til forestillingen om en slutning på det 19. århundrede, der er præget af livslede og dommedagstænkning. Det er med andre ord et meget negativt syn, der gives på det moderne liv, hvor alt synes præget af forfald.

På trods af, at Jensen afskrev Danskere og Einar Elkær, så slettede han dog aldrig Kongens fald (1900-01) af forfatterskabet og det kunne der ellers være god grund til, hvis formålet var at tage afstand fra dekadencens æstetik. Kongens fald kan nemlig betegnes som Johannes V. Jensens mest dekadente roman. Et værk, hvis forfaldsmotiv allerede er indskrevet i titlen.

Det der er med til at give værket yderligere vægt som en roman om forfaldets lov er, at det er en historisk roman. Kongens fald foregår ikke samtidig med dekadencens tid, det vil sige i slutningen af det 19. århundrede, men i perioden fra slutningen af 1400-tallet op til midten af 1500-tallet og den omtalte konge i titlen er Kong Christian 2. Bogen udkom i 1900-01 i tre dele. Første del, Forårets død, dækker tiden fra 1497-1500, anden del, Den store sommer, foregår fra 1520-1523 og sidste del, Vinteren, finder sted i året 1535.

Hovedpersonen i romanen er studenten og den senere soldat Mikkel Thøgersen, hvis tragiske skæbne afspejler Kong Christians egen bevægelse fra storhed til fald, der også inkarnerer Danmarks og dermed folkesjælens fallit. Der er en metaforisk og metonymisk forbindelse mellem Mikkel, kongen og Danmark. Mikkel er et billede på kongen og kongen en repræsentant for Danmark. Kendetegnet for Mikkel og kongen er splittelse. De er begge tabt i selvrefleksion.

En af de første gange vi møder Mikkel er han i samtale med en flok tyskere, men kan ikke lade være med at tænke på sit øgenavn, ”Storken”, som han har fået på grund af sit specielle udseende: ”Mikkel sprokkede Tysk meget gelassent, men blev atter og atter adspredt, kunde alligevel ikke lade være at tænke på sit øgenavn…” For Mikkel betyder den konstante selvrefleksion, at han ikke kan holde fast i sin egen identitet, for kongen betyder det, at han ikke kan holde sammen på landets identitet. Kongens skæbnesvangre fald bliver forbundet med den nat, hvor han bliver afsat og fortvivlet sejler frem og tilbage mellem Snoghøj og Middelfart – ude af stand til at bestemme om han skal overbevise stænderforsamlingen om sine lederegenskaber med ord eller magt. Grunden til hans deroute står klar: ”Det staar skrevet, at den, der tvivler, altid, altid skal ende med at undlade, han skal ende med at lade den sag falde, der er Genstand for hans Tvivl.”

I en dybere forstand er kongens usikkerhed udtryk for nationens tvivl og Danmark diagnosticeres som et folk af tvivlere, repræsenteret ved folk som Mikkel. Hos både Mikkel og Kongen gælder det imidlertid, at den ødelæggende tvivl er sat i gang af en voldshandling. For kongens vedkommende er det Det Stockholmske Blodbad (1520), der har givet ham magten over Sverige, men den bestialske måde han har fået den på gør også, at han senere afsættes af sit eget folk. Mikkels egen desperation er tæt forbundet med en voldtægt han begår mod pigen Ane Mette i jalousi over, at soldaten Otte Iversen har forført den pige han er forelsket i: Susanna. Denne fortvivlende handling sætter en kædereaktion i gang, der er langt uden for Mikkels rækkevidde: Otte får sammen med Susanna drengen Axel, som Mikkel senere myrder i endnu et anfald af misundelse og ærgerrighed, men forinden har Axel nået at få et barn med Inger som i sin tid blev født som en konsekvens af den voldtægt Mikkel begik mod Ane Mette.

Resultatet af denne incestuøse og voldelige proces er pigen Ide, der er døvstum. Ide er, som navnet antyder, ren ide. Hun er som skilt fra kroppen og er reduceret til synssansen: ”Der blev grønt i Landevejsgrøfterne, hvor Ide gærne gik, fordi der var saa meget at se”. Modsætningen til den barnligt uskyldige, spøgelsesagtige Ide er Carolus, som er et uægte barn af kongen: ”Carolus hentede to spøgelsestynde Arme ud fra Felden, som han laa under, stemmede dem mod Bænken og rejste sig møjsommeligt op i siddende stilling. Det var først som om det store, bløde Hoved ikke vilde følge med, men han fik det samlet fra Bænken. Og da han sad op, hang Hovedet ham som en Dejg ned over Øjnene og naaede Skuldrene”.

Hvor Ide er rent syn er Carolus rent intellekt (hans hjerne er som dej, der flyder ned over øjnene). I begge tilfælde er der tale om en umenneskeliggørelse. Både Ide og Carolus er som spøgelser skilt fra kroppen. Her er dekadencens pervertering ført ud i yderste konsekvens: den rene synssans og den rene selvrefleksion. De børn som Mikkel og kongen får i arv er et resultatet af deres egne laster og udtryk for en degeneration, der i sidste ende må resultere i ren opløsning, og romanen ender da også med den endelige selvdestruktion, idet romanens fortæller, personificeret i Jakob Spillemand, til slut hænger sig selv efter at have sunget en munter spillemandsvise.

Faldets lov, at alting er bestemt til at forgå, er imidlertid ikke blot indskrevet i titel, hovedpersoner og fortæller, men også i de naturbeskrivelser, der er en afgørende del af romanens komposition. De første linjer i bogen er således mere en regulær poetik end en stemningsbeskrivelse:

”Vejen bøjede tilvenstre over en Bro og ind gennem Serritslev By; Grøfterne laa med mørkt Græs og gule Smaablomster, ude over Markerne hvilede hist og her en hvid Blak, en Blomstertaage, i Skumringen. Solen var gaat under, og Luften stod kølig klar, skyløs men uden stjærner”.

Det symbolske landskab er her ikke til at tage fejl. Solen ”er gået under” og himlen ”uden stjerner”. Nihilismen, der går som en understrøm gennem romanen, er indskrevet i naturbeskrivelserne og i årets cyklus fra forår (liv) til vinter (død).

Man kan spørge sig selv, hvorfor en roman som Kongens fald med et så gennemgribende dystert budskab alligevel har formået at få så stor succes og blive en uomgængelig klassiker? En bog, der mangler personudvikling og et klart, overskueligt plot, hvordan kan den gribe læseren? Udover at bogen beskæftiger sig med et alment eksistentielt tema, forholdet mellem liv og død, kan forklaringen ligge i Jensens baggrund som forfatter til kulørte noveller. Jensen vidste simpelthen, hvilke virkemidler man skulle bruge for at fange læseren og romanen er rig på knaldeffekter som voldsom død, sex, vold og uforudsete intriger.

Frem for alt ligger det kulørte dog i sproget, der i dekadencens ånd er overdrevet ornamenteret og billedmæssigt svulstigt og virkningen udebliver ikke: Læseren underholdes og drages af fortællingen og bliver dermed selv en del af romanens passive dekadente begær. Jensen holder et spejl op foran os og siger: ”sådan er vi”. Fantasten som romanfigur er et tilbagevendende emne i dansk litteratur, blandt andet i Hans Egede Schacks Phantasterne (1857) og Martin A. Hansens Løgneren (1950), men Johannes V. Jensen var den første til at karakterisere hele det danske folk som virkelighedsfjerne fantaster. I den forstand har Tom Kristensen ret, når han karakteriserer Kongens fald som: ”den sandeste bog, der er skrevet om det danske sind.” Det værste ifølge Jensen er ikke, at livet er båret af en uendelig cyklus af forfald, men ikke at turde dø, fordi man aldrig har levet.

Cand. mag. Jakob Bækgaard

 

Litteratur om bogen

Bøger

99.4 Jensen, Johannes V.
Poul Bager: Kongens fald: en analyse af Johannes V. Jensens roman. -
Centrum, 1988. - 160 sider.

Afsnit i bøger

81.6
Læsninger i dansk litteratur. - Odense Universitetsforlag, 1997-1999. - 5 bind.
(i bind 3: 1900-1940, s. 7-26: Jørgen Dines Johansen: Rakkerens Kniv. Johannes V. Jensen: Kongens Fald).

81.63
Jørgen Dines Johansen: Litteratur og begær : ti studier i dansk og norsk 1800-tals litteratur. - Syddansk Universitetsforlag, 2003.
(heri s. 287-306: Rakkerens kniv. Om Johannes V. Jensens Kongens Fald 1900-1901).

81.64
Maja Bissenbakker Frederiksen: Begreb om begær: queeringer af nyere dansk litteratur. - Syddansk Universitetsforlag, 2005. 
(heri s. 33-74: Begærets besværlige balancekunst: Johannes V. Jensen: Kongens Fald).
Undersøgelse af begær i Kongens fald ud fra en queer-teoretisk læsestrategi.

81.64
Sven Møller Kristensen: Digtning og livssyn : fortolkninger af syv danske værker. - Gyldendal, 1970.
(heri s. 92-121: Kongens Fald).
Fortolkning af Kongens Fald.

81.69
Analyser af danske romaner / redaktør: Jørgen Holmgaard. - Borgen. - 3 bind.
(i bind 1, s. 121-208: Morten Giersing og Mikael Westergaard-Nilesen: En analyse af Johannes V. Jensens Kongens Fald).

81.69
Mette Winge: Fortiden som spejl: om danske historiske romaner. -
Samleren, 1997.
(heri s. 73-84: Kongens Fald af Johs. V. Jensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen. - Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Værker, s. 165: Erik Svendsen: Kongens Fald).

99.4 Jensen, Johannes V
Oluf Friis: Den unge Johannes V. Jensen 1873-1902. - Gad, 1974. - 2 bind.
(i bind 2, s. 153-307: om Kongens fald: Tilblivelse og baggrund, værket som historisk roman, som psykologisk roman, ideer og symboler i værket, værket som helhed og tillæg med tre prøver af kladden til romanen).

99.4 Jensen, Johannes V.
I nuets spejl: læsninger i Johannes V. Jensens digte / redigeret af Anders Thyrring Andersen, Per Dahl og Aage Jørgensen; skrevet af Erik M. Christensen ... [et al.]. -  Gyldendal, 2008.
(heri s. 266-285: Stefan Iversen: Den manende apostrofe: lyrisk prosa i Kongens Fald).

99.4 Jensen, Johannes
Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen : liv og forfatterskab. - 2. forøgede udgave. - C.A. Reitzel, 1993.
(heri om 1. del af Kongens fald: s. 126-136, om 2. del: s. 156-171, om 3. del: s. 197-207, om værket som helhed: s. 207-214).

99.4 Jensen, Johannes V.
Et spring ind i et billede: Johannes V. Jensens mytedigtning / redigeret af Aage Jørgensen og Anders Thyrring Andersen. - Odense Universitetsforlag, 2000. 
(heri s. 161-188: Poul Bager: Kongens Fald: romaner og myter).

Artikler i tidsskrifter

02.5
Bogens Verden: tidsskrift for litteratur og kultur.
(heri 2001, nr. 3, s. 21-27: Aage Jørgensen: Hvorfor en Nobelpris til Johannes V. Jensen).

37.14896
Dansk: medlemsblad for Dansklærerforeningens folkeskolesektion.
(heri 2001, nr. 2, s. 34-38: Aage Jørgensen: Kongens Fald i Nobel-perspektiv).

80
Apparatur: tidsskrift for litteratur og kultur.
(heri 2002, nr. 6,  s. 38-42: Maja Bissenbakker Frederiksen: Mærk pulsen : lidt om de erotiske investeringer mellem mænd i Johannes V. Jensens Kongens Fald).

81.5
Reception: tidsskrift for nordisk litteratur.
(heri 2004, nr. 54, s. 26-30: Christian Bonde Korsgaard: Kamp til stregen nedslag i outsiderlitteraturen).

81.605
Synsvinkler: tidsskrift for nordisk litteratur og sprog.
(heri 2002, nr. 27, s. 45-59: Lars Handesten: Århundredets værk: Johanne V. Jensens Kongens Fald).

81.6505
Spring
(heri 2002, nr. 19, s. 9-23: Niels Birger Wamberg: Følgeskab med Kongens Fald).
Analyse af Kongens Fald.

81.6505
Spring
(heri 2002, nr. 19, s. 142-156: Erik Spang Thomsen: Saltomortale og tom transcendens : den unge Jensen mellem himmelstorm og modernisme).
Sammenligning mellem Johannes V. Jensens tidligste værker: Danskere (1896), Einar Elkær (1898) og Kongens Fald (1900-1901) - med udgangspunkt i Jørgen Elbeks vurdering i bogen Johannes V. Jensen (1966).

81.6505
Spring: tidsskrift for moderne dansk litteratur.
(heri 2004, nr. 22, s. 54-65: Helen Krag:Kongens Fald og det fremmede i danskhedsdebattens skygge).
Om outsideren som litterært motiv hos Johannes V. Jensen og Pär Lagerkvist.

Artikler i aviser

Politiken
(heri 24/4 1999: Thomas Bredsdorff: Århundredets bog: Kongens kroning).
Kronik om kåringen af Kongens Fald som Århundredets bog.

Politiken
(heri 13/5 1999: Bjørn Bredal: Århundredets danske bog : en fredelig kanon).
Om kåringen af Kongens Fald til Århundredets danske bog.

Anmeldelser i aviser

8/7 2000 Niels Barfoed i Aktuelt
9/6 2000 Johannes Møllehave i Jyllands Posten
10/6 2000 Karsten R. S. Ifversen i Politiken
28/12 2002 Christian Graugaard i Politiken
7/11 2009 Mette Winge i Politiken

Links

Epoke - danske romaner før 1900 : analyse, periode, portræt
En omfattende og overskuelig analyse af Kongens fald. Siden opdateres ikke.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Kongens Fald på Wikipedia. 
 

Generelt om forfatteren

Bøger

99.4 Jensen, Johannes V
Thorkild Borup Jensen: Johannes V. Jensen : portræt af forfatteren og forfatterskabet. - Dansklærerforeningen, 2008. - 72 sider. - (En kanonforfatter) 
Fin introduktion til Johannes V. Jensens liv og forfatterskab.

99.4 Jensen, Johannes V
Jørgen Elbek: Johannes V. Jensen. - Kimære, 1987. - 130 sider.
Analyse af Johannes V. Jensen som halvfemserdigter med hovedvægten på de store værker indtil 1906.

99.4 Jensen, Johannes V
Oluf Friis: Den unge Johannes V. Jensen 1873-1902. - Gad, 1974. - 2 bind.

99.4 Jensen, Johannes V.
Frank Egholm Andersen: Johannes V. Jensen som ung. - Her & Nu, 2008. - 100 sider. - (Store danske forfattere som unge; Bind 9).
Om forfatteren Johannes V. Jensens ungdomsår og hans forfatterskabs tætte sammenhæng med hans liv.

99.4 Jensen, Jonhannes V.
Lars Handesten: Johannes V. Jensen: liv og værk. -
Gyldendal, 2000. - 514 sider.
Skildring af individet, mennesket og nobelpristageren Johannes V. Jensens forfatterbane med en gennemgang og tolkning af såvel livsforløb som værk.

99.4 Jensen, Johannes V
Jordens elsker : synspunkter på Johannes V. Jensen / redigeret af Bo Elbrønd-Bek & Aage Jørgensen. - Akademisk Forlag, 1989. - 265 sider.
Mange forfatteres forskellige indfaldsvinkler til Johannes V. Jensens forfatterskab.

99.4 Jensen, Johannes 
Leif Nedergaard: Johannes V. Jensen : liv og forfatterskab. -  2. forøgede udgave. - C.A. Reitzel, 1993. - 615 sider.
Om Johannes V. Jensens liv samt analyser af hans værker.

99.4 Jensen, Johannes V.
Et spring ind i et billede: Johannes V. Jensens mytedigtning / redigeret af Aage Jørgensen og Anders Thyrring Andersen. - Odense Universitetsforlag, 2000. 
En diskussion af Johannes V. Jensens myter ud fra det synspunkt, at myteteksterne i deres kunstneriske udtryk på én gang afspejler en oplevelse af modernitet og et forsøg på at komme overens med denne oplevelse

99.4 Jensen, Johannes V
Ole Svarre: Ole Johannes V. Jensen - digter og forfatter. - Gullhoj, 2006. - 32 sider.
Meget kort introduktion  til Johannes V. Jensens  liv og forfatterskab. For folkeskolen.

Afsnit i bøger

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Ny, udvidet udgave. - Politiken, 1976-77. - 6 bind .
(i bind 4, s. 473-491: Johannes V. Jensen: Heine-Dyrkelse, Gyserromaner og Refleksionssyge).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 6, s. 594-614:Torben Kragh Grodal: Johs. V. Jensen - et kulturchok i imperialismens tidsalder).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006-2009. - 5 bind.
(i bind 3, s. 655-687: Lars Handesten: Jeg bekender mig til virkeligheden - Johannes V. Jensen).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - 1. udgave, 1. oplag. - Systime, 2005-.
(i bind 2, s. 151-158: Sindets knivsystemer. Johannes V. Jensen).
Kort om Johannes  V. Jensens forfatterskab.

81.6
Hovedsporet: dansk litteraturs historie.
Gyldendal, 2005. - 672 sider.
(heri s. 472-477: Johannes V. Jensen. Viljen til virkelighed).
Om Johannes V. Jensens forfatterskab.

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon / Red. af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad, 2000.
(i 1.udg. 1999 s. 274-282; i 2. udg. 2003 s. 189-196: Johannes Fibiger: Johannes V. Jensen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Gad, 1998.
(i 1. udg. s. 238-243; i 2. udg. s. 252-256: Johannes V. Jensen - Fra spleen til sundhed).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m.fl. - Gyldendal. - 2 bind.
(i bind 2, 6. udg. 2001, s. 86-89: Johannes V. Jensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - Ny forøget og revideret udgave / redigeret af Frederik Nielsen og Ole Restrup. - Gad, 1965-1966. - 3 bind.
(i bind 1 : Tiden fra Johannes V. Jensen til første verdenskrig, s. 53-97: Tom Kristensen: Johannes V. Jensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind. 
(i bind 1 : Tiden fra Johannes V. Jensen til Martin Andersen Nexø, s. 84-123: Niels Birger Wamberg: Johannes V. Jensen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-. - 3 bind.
( i bind 1: Fra Henrik Pontoppidan til Karen Blixen, s. 50-71: Fritz Andersen: Johannes V. Jensen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen.- Rosinante, 2001. - 2 bind.
(i Biografier, s. 217-219: Erik Svendsen: Johannes V. Jensen).

Links


Epoke - danske romaner før 1900 : analyse, periode, portræt
En omfattende og overskuelig præsentation af forskellige aspekter af Johannes V. Jensens liv og værker. Siden opdateres ikke.

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Den officielle svenske Nobel hjemmeside
Fra den officielle svenske Nobel hjemmeside fås her den originale prispræsentation for Johannes V. Jensen, som fik nobelprisen i 1944,  med takketale, en kort biografi og en bibliografi. 

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi.
Artikel om Johannes V. Jensen. Siden indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra Den store danske encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. Alle artikler er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter.

Bibliotekar Anne Birgitte Hundahl, Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Secondary title
Gyldendals tranebøger
Forlag
Gyldendal
Faustnummer
01363972
ISBN
9788700384712
Antal sider
207

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer