Bog

Sidste nyt fra havnen

Af (
1998
)

Anmeldelse

Sidste nyt fra havnen af Annie Proulx

Dette er den første roman på dansk af den amerikanske forfatter Annie Proulx, og ikke den sidste, håber jeg.

Hovedpersonen Quoyle er en 36-årig tredjerangsjournalist, der lever af forskellige småjobs. Han er gift med Petal Bear, der svigter og løber med andre mænd.

Sammen har de to døtre Bunny og Sunshine. Petal Bear bliver dræbt i en trafikulykke, og vi følger nu Quoyles kamp for at skabe en ordentlig tilværelse for sig selv og sin familie. Sammen med tanten Agnis Hamm udvandrer de til New Foundland, hvor slægten oprindeligt stammer fra.

Det er en smuk udviklingsroman, hvor vi hører om de sære skæbner i dette klimatisk barske udkantssamfund, om olieudslip, miljøkatastrofer, og stramme fiskerikvoter. Vi hører om, hvordan Quoyle langsomt får styr på sit liv, og finder plads og værdighed i det lille samfund, og hvordan der også er plads til et langsomt opbygget kærlighedsforhold. En varm, karsk og humoristisk roman i en sprogtone, der nøje svarer til indholdet.

Bogdetaljer

Forlag
Centrum
Faustnummer
22016598
ISBN
9788758309927
Antal sider
375

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer