Bog

Den lille sorte bog

Af (
2007
)

Anmeldelse

Den lille sorte bog af A. S. Byatt

Læs flere noveller! Det er en oplevelse at læse de små historier med de skarpt præciserede pointer, særligt når det er gjort så fremragende som her af A. S. Byatt.

Samlingens fem noveller har det fælles præg, at de handler om det uventede, det forandrede. Om den menneskelige psykologi, om alt det der foregår under den kontrollerede overflade. Samtidig er samlingen på sin egen uhyggelige, skræmmende facon en dejlig udfordring til ens ordglæde, fantasi, fortolknings- og forestillingsevne.

Novellerne foregår i et realistisk univers med surreelle og fantastiske indslag. Alle fem historier er sorte på hver sin måde, men trods titlen er fortællingerne fulde af farver og naturglæde.

Hovednovellen hedder "Tingen i skoven" og handler om to små piger, der under Londonblitzen skal evakueres til landet. På vejen gør kortegen holdt ved et hus, og pigerne bevæger sig alene ind i den nærliggende eventyragtige skov. Der får de en gruopvækkende oplevelse med et ormeagtigt væsen, der bevæger sig forbi dem, efterladende et spor af blodigt slim. En oplevelse der præger dem resten af livet. De mødes tilfældigt mange år senere som voksne kvinder på en tur tilbage til samme sted og gør på hver deres måde op med oplevelsen. Væsenet er som grebet ud af mytologien eller er måske et symbol på krigen.  

"Stenkvinden" handler om en kvinde, der langsomt gennemgår en metamorfose. Hun har været ude for en stor sorg, bliver gradvis følelsesløs, mens hun bogstaveligt talt forstener. Efter mødet med en islandsk billedhugger, der betages af de smukke og meget forskellige sten, som bryder ud på hendes krop, rejser hun med til Island og ender sit liv som stenkvinde blandt andre klippeformer og som en af de mange mytiske figurer, som Islands historie er så rig på.

I "Kropskunst" tvinges en ung kvinde mere eller mindre til at gennemføre en graviditet og er under fødsel ved at dø af det. "Det lyserøde bånd" fortæller om en kvindes dybe demens og mandens frygt for at ende ligesådan. "Råstof" er en ironisering over skrivekurser for amatørforfattere.  Blandt kursisterne er en gammel dame, der skriver "Jeg kan godt lide ordene. Hvis jeg kunne lide sten, ville jeg måske prøve at blive billedhugger". Hun vinder en konkurrence, men dør forinden en grusom død. Novellen siger noget om kunstens væsen kontra kulturens forventninger.

Byatts noveller begynder altid i et realistisk univers, hvilket danner modvægt til det fantastiske element i historierne.  Hun snyder læserens forventninger til det rationelle ved at bevæge sig i en surreal verden, hvor hun fabulerer og skaber rum for både drømme og mareridt.  De fem noveller er sorte på hver sin måde, men trods titlen er fortællingerne fulde af farver.

A.S. Byatt har udgivet en lang række bøger, men blev især kendt for sin store roman "Besættelse", som gav hende Booker prisen. Hun har tidligere udgivet novellesamlingen "Matissehistorierne", som kan være et godt sted at begynde på Byatts novellekunst.

Målgruppen for novellerne er de, der ikke går af vejen for den mere komplekse litteratur – og ikke mindst for læsere, der ynder at analysere og fortolke.

Oversat af Claus Bech. Gyldendal, 2007. 287 sider.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Claus Bech
Faustnummer
26720931
ISBN
9788702041637
Antal sider
287

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer