Profil
AfMarit E. Haugaard

Medlem i

15 år 3 måneder
Jeg gik på efterløn i 2012 efter 38 år som bibliotekar, de sidste mange år med skønlitteratur som primært område.
I mine sidste seks arbejdsår var jeg redaktør for anmeldelserne her på Litteratursiden, en af de bedste og sjoveste arbejdsopgaver, jeg har haft.
Nu er jeg så almindelig bruger af Litteratursiden, og det skal nok også blive sjovt.
Jeg læser bredt, gerne intelligente krimier, dansk og oversat litteratur - men kun gode oversættelser. Livet er for kort til folk, der tror de kan oversætte, fordi de har downloaded en af Gyldendals røde ordbøger.
Se også min anmelderblog Bøgernes labyrint: http://boegerneslabyrint.wordpress.com
Og min blog om latinamerikansk litteratur, Latinamerika litteratur: http://latinamerikalitteratur.wordpress.com

Anmeldelser af Marit E. Haugaard

Eget ansvar

Krimi hvor Dicte Svendsen og hendes bortadopterede søn, Peter Boutrup, arbejder som indbyrdes modvilligt makkerpar i en højdramatisk sag, hvor de begge sætter livet på spil, og…

Øen

25-årige Alexis rejser fra London til Kreta, som er hendes mors barndomsø - Det bliver en rejse tilbage til tragisk familiehistorie, som står i skyggen af spedalskhed og…

Wild

Den unge forfatter har mistet sin mor, ægteskabet smuldrer, og hun er begyndt at tage heroin. Impulsivt kaster hun sig ud i en ekstremt krævende vandring, som skal blive hendes…

Indhold af Marit E. Haugaard

  • Blog

    Ny skønlitteratur - oktober 2017

    Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved.

    Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

    De bliver ved og ved, de lange vinteraftner er reddet. Det kan regne og storme, men der er så mange gode bøger at kaste sig over – og lur mig, der kommer sikkert flere op til BogForum.

    Udvalget er som sædvanlig et udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud, og tro mig det har været meget svært at udvælge de titler, der skulle have særlig omtale.

    Læs mere
  • Blog

    Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

    Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

    Det er ialfald det, jeg vil gøre, for der er nyt fra mine absloutte skandinaviske krimifavoritter, Arne Dahl, Håkan Nesser og Karin Fossum. Dertil kommer nyt fra Hanne Vibeke Holst og Amos Oz. og så er der lige en lille islandsk sag, der ser interessant ud.

    Som nævnt i det tidligere indlæg, dækker dette indlæg “kun” udgivelserne i sidste halvdel af september – men hvilke udgivelser.

    Læs mere
  • Blog

    Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

    Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

    Glæd jer – og glæd jer også til det indlæg, jeg publicerer ca 15. september, for boghøsten er så overvældende, at jeg har valgt at dele det sædvanlige månedlige indlæg op i to. Derfor indeholder dette indlæg kun titler, der udgives i perioden 1.-15. september.

    Udvalget er som sædvanlig udtryk for hvad jeg selv synes ser interessant ud, oplysningerne er hentet fra forlagenes hjemmesider 

    Læs mere
  • Blog

    Ny skønlitteratur - august 2017

    Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

    Efter en stille sommermåned er der virkelig gang i forlagene, alle de i foråret planlagte titler vælter frem. Og der er meget at glæde sig til. Der er en del danske debutanter, mens de oversatte titler er præget af forfattere, som deltager i Louisina Literature senere på måneden.

    Læs mere
  • Blog

    Ny skønlitteratur - juni 2017

    Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

    Der er et mærkbart flertal af oversatte titler denne måned, og vi skal til så eksotiske steder som Sydkorea, Brasilien, Japan og Mexico.  Noget, der også springer i øjnene er de mange historiske romaner, især er forrige århundredeskifte stærkt repræsenteret.

    Læs mere
  • Blog

    Ny skønlitteratur - maj 2017

    Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a. en dansk kærlighedskrimi, en murstensroman af Paul Auster, en argentinsk klassiker og meget, meget mere.

    Udvalget er som sædvanlig et udtryk for, hvad jeg selv synes ser interessant ud.

    Oplysninger om udgivelsesdato, oversætter, sidetal mm. er hentet på forlagenes hjemmesider, jeg fralægger mig derfor ethvert ansvar for eventuelle faktuelle fejl.


    DANSKE UDGIVELSER:

    Læs mere