Forfatter
Rasmus Bregnhøi
Bregnhøis tegninger er alt andet end nuttede og pæne, til gengæld er de fulde af indlevelse og ofte humoristiske og finurlige.
Rasmus Bregnhøis streg er kendt af de fleste danske børn, han har illustreret mere end hundrede børnebøger, og hans tegninger er et bevis på, at illustrationer for børn ikke behøver være pudsenussede for at være elsket. Han illustrerer bøger for de allermindste læsere, hvoraf de mest kendte er bøgerne om hunden Ib (skrevet af Peter Nordahl), han illustrerer billedbøger, kapitelbøger, grafiske romaner og tegneserier, sommetider i makkerskab med en forfatter, og andre gange både skriver og tegner han selv. Bregnhøi bevæger sig med lethed mellem humoristiske og tunge, nogle gange politiske, emner, og han virker lige eksperimenterende og i sit rette element, hvad enten han arbejder i sort-hvid eller i farver.
I den grafiske roman 'Mira', skrevet af Sabine Lemire, som Bregnhøi privat danner par med, giver han liv til pigen Mira. Vi følger hende og hendes mor gennem et år, der er præget af forvandlingen fra barn til ung. Miras bedste veninde vil hele tiden tale om kærester og forelskelser, men Mira er ikke færdig med at lege endnu. Hendes mor har mange skiftende kærester. De er søde nok, men det er forvirrende hele tiden at skulle forholde sig til en ny ”far”. Med en blanding af tegneserieruder, talebobler, dagbogsnotater og ordløse fuldformat-illustrationer skaber Bregnhøi og Lemire en genkendelig humoristisk og varm hverdagsskildring om den svære tid, hvor man hverken er barn eller voksen.
Et helt andet udtryk ses i Bregnhøis illustrationer til Benni Bødkers nye roman Krystalskibet, en fortælling, der finder sted i en sci-fi-udgave af London. Et London, der er oversvømmet, så kun de højeste bygninger stikker op over vandet. Her holder klatretyven Kajsa til sammen med vennen, Isak, i en gammel, ramponeret ubåd. Universet er inspireret af steampunkgenren og Jules Vernes fantastiske skildring i 'En verdensomsejling under havet', hvilket kommer flot til udtryk i Bregnhøis sort-hvide vignetter og illustrationer.
Rasmus Bregnhøi (f. 1965) er uddannet på Danmarks Designskole i 1992. Han debuterede som illustrator i 1987, men har for alvor illustreret børnebøger de sidste tyve år. Flere af hans malerier og tegninger har været udstillet på blandt andet Bologna Children’s Book Fair og Tabashi Museum i Tokyo. Han har vundet en lang række priser, blandt andet Kulturministeriets Illustratorpris (2007), Blixenprisen og Gyldendals Børnebogspris (2017) og var desuden nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomspris 2017 for sine illustrationer i den grafiske roman 'Stormhjerte/Hjertestorm'.
Illustratorportrættet er skrevet af Nana Baaner Klitgaard, Master i børns litteratur og medier til Danish Literary Magazine for Children and Young Adults udgivet af Statens Kunstfond 2018 og opdateres af Litteratursidens redaktion.