Forfatter
N. F. S. Grundtvig
Grundtvig virkede aktivt som kirkereformator, højskolemand, politiker, historiker og salmedigter. At vække ånden til live hos mennesket gennem "det levende ord".
N.F.S. Grundtvig. Det levende ord er gnisten
Dansk kultur og samfundsliv er stærkt præget af digterpræsten Grundtvigs (1783-1872) tanker. Den dag i dag er Grundtvig stadig - direkte eller indirekte - central for den pædagogiske tradition og for folkekirken. Men hvem var han egentlig, og hvordan har han påvirket det Danmark, vi har i dag? Jeg foreslår at læse salmen "De levendes Land", som belyser, hvordan Grundtvig så på livet og dermed har påvirket den danske ånd.
Salmen "De levendes Land" (1824)
"De levendes Land" har tretten strofer, og i den nye salmebog (2003) er salmen optrykt som salmen "O Kristelighed", og her er alene syv af stroferne med. Salmen findes også i en udgave med 16 strofer. I denne artikel tages der udgangspunkt i den oprindelige salme "De levendes Land", som den er optrykt på www.kalliope.org.
I salmen priser Grundtvig himmeriget, der, som en dimension, allerede findes på jorden. Salmen er skrevet som et ’mod-digt’ til Kingos (1634-1703) salme "Dend XI. Sang. Keed af Verden, og kier ad Himmelen". "De levendes Land" har ud over versemål og struktur også temaerne tilfælles med "Keed af Verden", men synsvinklen er modsat.
I "Keed af Verden" skildres en længsel mod himlen, fordi denne verden betragtes som et koldt sted at være, gennemtrængt af kynisme, forfængelighed og bedrag. Grundtvig derimod, skildrer i sit digt den daglige glæde ved livet i den dennesidige verden. I "De levendes Land" er tonen lys, og der skildres en umiddelbar glæde ved at være til. Kærligheden er en levende kraft, som viser sig i alt, der er til, hvilket bl.a. ses i strofe elleve:
"O, Kiærlighed Selv!
Du rolige Kilde for Kræfternes Elv!
Han kalder Dig Fader, som løser vort Baand,
Al Livs-Kraft i Siælen er Gnist af din Aand;
Dit Rige er dér, hvor Man Død byder Trods,
Det komme til os!"
"Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord / Hvor Kiærlighed boer!" Sådan lyder trettende og sidste strofe, og her ses Grundtvigs budskab i koncentreret form. "Kærligheden" hos Grundtvig er først og fremmest Guds kærlighed. Det er den, der viser sig i alting og er fundamentet - også for den menneskelige kærlighed.
Liv og værk
Nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født i Udby præstegård ved Vordingborg i 1783. Forældrene kom af præste- og embedsmandsfamilier; faderen var præst og tilsluttede sig den ortodokse lutherske tolkning af bibelen, som stod i modsætning til den tids andre strømninger: Den rationalistiske og pietistiske. Pietismen var en protestantisk vækkelsesstrømning som opstod i 1670’erne, og som talte for vigtigheden af et fromt liv, og i sin grundholdning er Indre Mission en videreudvikling af denne strømning.
Da Grundtvig var ni år blev han sendt hjemmefra. Han blev sendt til præsten ved Thyregod, som underviste ham indtil han blev optaget på Aarhus Katedralskole i 1798. I 1803 bestod han embedseksamen i teologi i København.
Henrich Steffens, som var Grundtvigs fætter, introducerede den romantiske filosofi i de berømte forelæsninger, "Indledning til Philosophiske Forelæsninger", ved Københavns Universitet i 1802 og 1803. Disse forelæsninger overværede også Blicher og Oehlenschläger.
Grundtvig havde overværet disse forelæsninger uden at den nye strømning, som herefter tog fart i dansk kultur, umiddelbart vakte hans engagement. Det var imidlertid en forelskelse, der gjorde ham grebet af romantikkens program. Han var huslærer ved herregården Egeløkke på Langeland fra 1805, og her blev han forelsket i godsejerfruen Constance Steensen-Leth.
Grundtvig gav sig herefter til at studere den nordiske mytologi. Dette studium førte til hans første bog, Nordens Mythologi (1808), hvori den nordiske mytologi udlægges som livsforståelsesform.
Selve livet stod for Grundtvig i centrum. Han var selv meget livfuld. I perioder var han overordentlig aktiv og i andre perioder meget nedtrykt. Han var generelt produktiv, aktiv i samfundslivet og fik kritik for sine synspunkter. Hans bog, 'Kirkens Gienmæle' (1825), hvori han kritiserer den toneangivende teologiske rationalisme, gav ham censur, så han i årevis blev holdt ude fra embeder. 'Kirkens Gienmæle' er Grundtvigs forsøg på i kort form at finde et udtryk for, hvad kristendom er. I den giver Grundtvig udtryk for tanker om, at menigheden selv kan bedømme, hvad sand kristendom er, uafhængigt af teologernes faglige viden. Det er på denne måde, Grundtvig har præget folkekirken.
Grunden til censuren var hans voldsomme udfald mod den (rationalistiske) teologiske professor H.N. Clausen. Grundtvig nedlagde selv sit embede - i protest imod, at hans salme "Den signede Dag" ikke måtte benyttes ved 1000-årsfesten for kristendommens indførelse i Danmark.
I mange år var Grundtvig uden embede, men kongen gav ham Vartov, som var en stiftelse for gamle og syge, hvor han ikke kunne skabe problemer for det offentlige Danmark. Da censuren blev ophævet, deltog han i den grundlovgivende forsamling og blev fra 1849 uafhængigt medlem af Rigsdagen. Grundtvig blev titulær biskop i 1861, dvs. altså ikke reelt biskop, men udnævnelsen var en anerkendelse af hans indsats og betydning.
Grundtvig prædikede en optimistisk og livsglad kristendom. Hans ideer og Indre Mission (stiftet 1861) blev to centrale vækkelsesstrømninger i årene efter ca. 1820, hvor der i Danmark opstod forskellige "gudelige vækkelser". Grundtvigianisme blev først en slags bevægelse efter Grundtvigs død.
Digteren lægger navn til 1500 salmer, hvoraf han selv har skrevet halvdelen og den anden halvdel er bearbejdelser af udenlandske og bibelske salmer. De kendteste er bl.a. "Et barn er født i Betlehem", "Dejlig er den himmel blå", "Vær velkommen Herrens år", "Sov sødt barnlille", "Hil dig frelser og forsoner" og "Den signede dag".
Grundtvig virkede aktivt som kirkereformator, højskolemand, politiker, historiker og salmedigter, og det lå ham meget på sinde at engagere sine medmennesker i samfundslivet. Han tog afstand fra den tids opdragelsesformer og skole. Mennesket adskiller sig, mente Grundtvig, fra alt andet i verden ved, at det ikke alene består af kød, men også af ånd.
Han mente, det var vigtigt at vække denne ånd til live hos mennesket, for først når dets ånd er vækket, kan mennesket oplyses, og det kan blive klar til selv at søge viden om verden og deltage som aktivt medlem af samfundet. Opdragelsen og skolen spillede en vigtig rolle, når det gjaldt vækkelsen af menneskets ånd.
Denne vækkelse kunne ske gennem "det levende ord". Han mente, at det at være menneske stærkest kommer til udtryk gennem sproget, det talte sprog frem for det skrevne. Derfor skulle undervisningen i skolerne fortrinsvis foregå gennem det talte ord frem for det skrevne, fordi man på den måde får det bedste indtryk af, hvad det specielt menneskelige er. Det er af disse tanker højskoletanken udspringer. Den danske folkehøjskole er grundlagt af Grundtvig og Christen Kold (1816-1870).
Grundtvig var for "en skole for livet", hvilket er dækkende for hans opfattelse af højskolens virke. Grundtvigs tanke var, at højskolen skulle være en eksamensfri skole for voksne, for selve det at lære livet var det vigtigste.
I begyndelsen var højskolen rettet mod mennesker fra landet, men i dag er det mennesker i alle aldre og fra alle samfundsgrupper, der deltager på højskolerne. Oplysningsforbundene i Danmark er dannet på baggrund af højskoletanken.
"Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord / Hvor Kiærlighed boer!". I fortættet form var det Grundtvigs budskab. Livet, der leves lige her og nu, er det afgørende at tage del i og få det bedste ud af. Med kærlighed og engagement.
Centrale værker, kilder og links
Læs mere om Grundtvig på eReolen
Af cand.mag. Mette Elsig Olsen
Grundtvig virkede aktivt som kirkereformator, højskolemand, politiker, historiker og salmedigter. At vække ånden til live hos mennesket gennem "det levende ord".
N.F.S. Grundtvig. Det levende ord er gnisten
Dansk kultur og samfundsliv er stærkt præget af digterpræsten Grundtvigs (1783-1872) tanker. Den dag i dag er Grundtvig stadig - direkte eller indirekte - central for den pædagogiske tradition og for folkekirken. Men hvem var han egentlig, og hvordan har han påvirket det Danmark, vi har i dag? Jeg foreslår at læse salmen "De levendes Land", som belyser, hvordan Grundtvig så på livet og dermed har påvirket den danske ånd.
Salmen "De levendes Land" (1824)
"De levendes Land" har tretten strofer, og i den nye salmebog (2003) er salmen optrykt som salmen "O Kristelighed", og her er alene syv af stroferne med. Salmen findes også i en udgave med 16 strofer. I denne artikel tages der udgangspunkt i den oprindelige salme "De levendes Land", som den er optrykt på www.kalliope.org.
I salmen priser Grundtvig himmeriget, der, som en dimension, allerede findes på jorden. Salmen er skrevet som et ’mod-digt’ til Kingos (1634-1703) salme "Dend XI. Sang. Keed af Verden, og kier ad Himmelen". "De levendes Land" har ud over versemål og struktur også temaerne tilfælles med "Keed af Verden", men synsvinklen er modsat.
I "Keed af Verden" skildres en længsel mod himlen, fordi denne verden betragtes som et koldt sted at være, gennemtrængt af kynisme, forfængelighed og bedrag. Grundtvig derimod, skildrer i sit digt den daglige glæde ved livet i den dennesidige verden. I "De levendes Land" er tonen lys, og der skildres en umiddelbar glæde ved at være til. Kærligheden er en levende kraft, som viser sig i alt, der er til, hvilket bl.a. ses i strofe elleve:
"O, Kiærlighed Selv!
Du rolige Kilde for Kræfternes Elv!
Han kalder Dig Fader, som løser vort Baand,
Al Livs-Kraft i Siælen er Gnist af din Aand;
Dit Rige er dér, hvor Man Død byder Trods,
Det komme til os!"
"Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord / Hvor Kiærlighed boer!" Sådan lyder trettende og sidste strofe, og her ses Grundtvigs budskab i koncentreret form. "Kærligheden" hos Grundtvig er først og fremmest Guds kærlighed. Det er den, der viser sig i alting og er fundamentet - også for den menneskelige kærlighed.
Liv og værk
Nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født i Udby præstegård ved Vordingborg i 1783. Forældrene kom af præste- og embedsmandsfamilier; faderen var præst og tilsluttede sig den ortodokse lutherske tolkning af bibelen, som stod i modsætning til den tids andre strømninger: Den rationalistiske og pietistiske. Pietismen var en protestantisk vækkelsesstrømning som opstod i 1670’erne, og som talte for vigtigheden af et fromt liv, og i sin grundholdning er Indre Mission en videreudvikling af denne strømning.
Da Grundtvig var ni år blev han sendt hjemmefra. Han blev sendt til præsten ved Thyregod, som underviste ham indtil han blev optaget på Aarhus Katedralskole i 1798. I 1803 bestod han embedseksamen i teologi i København.
Henrich Steffens, som var Grundtvigs fætter, introducerede den romantiske filosofi i de berømte forelæsninger, "Indledning til Philosophiske Forelæsninger", ved Københavns Universitet i 1802 og 1803. Disse forelæsninger overværede også Blicher og Oehlenschläger.
Grundtvig havde overværet disse forelæsninger uden at den nye strømning, som herefter tog fart i dansk kultur, umiddelbart vakte hans engagement. Det var imidlertid en forelskelse, der gjorde ham grebet af romantikkens program. Han var huslærer ved herregården Egeløkke på Langeland fra 1805, og her blev han forelsket i godsejerfruen Constance Steensen-Leth.
Grundtvig gav sig herefter til at studere den nordiske mytologi. Dette studium førte til hans første bog, Nordens Mythologi (1808), hvori den nordiske mytologi udlægges som livsforståelsesform.
Selve livet stod for Grundtvig i centrum. Han var selv meget livfuld. I perioder var han overordentlig aktiv og i andre perioder meget nedtrykt. Han var generelt produktiv, aktiv i samfundslivet og fik kritik for sine synspunkter. Hans bog, 'Kirkens Gienmæle' (1825), hvori han kritiserer den toneangivende teologiske rationalisme, gav ham censur, så han i årevis blev holdt ude fra embeder. 'Kirkens Gienmæle' er Grundtvigs forsøg på i kort form at finde et udtryk for, hvad kristendom er. I den giver Grundtvig udtryk for tanker om, at menigheden selv kan bedømme, hvad sand kristendom er, uafhængigt af teologernes faglige viden. Det er på denne måde, Grundtvig har præget folkekirken.
Grunden til censuren var hans voldsomme udfald mod den (rationalistiske) teologiske professor H.N. Clausen. Grundtvig nedlagde selv sit embede - i protest imod, at hans salme "Den signede Dag" ikke måtte benyttes ved 1000-årsfesten for kristendommens indførelse i Danmark.
I mange år var Grundtvig uden embede, men kongen gav ham Vartov, som var en stiftelse for gamle og syge, hvor han ikke kunne skabe problemer for det offentlige Danmark. Da censuren blev ophævet, deltog han i den grundlovgivende forsamling og blev fra 1849 uafhængigt medlem af Rigsdagen. Grundtvig blev titulær biskop i 1861, dvs. altså ikke reelt biskop, men udnævnelsen var en anerkendelse af hans indsats og betydning.
Grundtvig prædikede en optimistisk og livsglad kristendom. Hans ideer og Indre Mission (stiftet 1861) blev to centrale vækkelsesstrømninger i årene efter ca. 1820, hvor der i Danmark opstod forskellige "gudelige vækkelser". Grundtvigianisme blev først en slags bevægelse efter Grundtvigs død.
Digteren lægger navn til 1500 salmer, hvoraf han selv har skrevet halvdelen og den anden halvdel er bearbejdelser af udenlandske og bibelske salmer. De kendteste er bl.a. "Et barn er født i Betlehem", "Dejlig er den himmel blå", "Vær velkommen Herrens år", "Sov sødt barnlille", "Hil dig frelser og forsoner" og "Den signede dag".
Grundtvig virkede aktivt som kirkereformator, højskolemand, politiker, historiker og salmedigter, og det lå ham meget på sinde at engagere sine medmennesker i samfundslivet. Han tog afstand fra den tids opdragelsesformer og skole. Mennesket adskiller sig, mente Grundtvig, fra alt andet i verden ved, at det ikke alene består af kød, men også af ånd.
Han mente, det var vigtigt at vække denne ånd til live hos mennesket, for først når dets ånd er vækket, kan mennesket oplyses, og det kan blive klar til selv at søge viden om verden og deltage som aktivt medlem af samfundet. Opdragelsen og skolen spillede en vigtig rolle, når det gjaldt vækkelsen af menneskets ånd.
Denne vækkelse kunne ske gennem "det levende ord". Han mente, at det at være menneske stærkest kommer til udtryk gennem sproget, det talte sprog frem for det skrevne. Derfor skulle undervisningen i skolerne fortrinsvis foregå gennem det talte ord frem for det skrevne, fordi man på den måde får det bedste indtryk af, hvad det specielt menneskelige er. Det er af disse tanker højskoletanken udspringer. Den danske folkehøjskole er grundlagt af Grundtvig og Christen Kold (1816-1870).
Grundtvig var for "en skole for livet", hvilket er dækkende for hans opfattelse af højskolens virke. Grundtvigs tanke var, at højskolen skulle være en eksamensfri skole for voksne, for selve det at lære livet var det vigtigste.
I begyndelsen var højskolen rettet mod mennesker fra landet, men i dag er det mennesker i alle aldre og fra alle samfundsgrupper, der deltager på højskolerne. Oplysningsforbundene i Danmark er dannet på baggrund af højskoletanken.
"Mit Land, siger Livet, er Himmel og Jord / Hvor Kiærlighed boer!". I fortættet form var det Grundtvigs budskab. Livet, der leves lige her og nu, er det afgørende at tage del i og få det bedste ud af. Med kærlighed og engagement.
Centrale værker, kilder og links
Læs mere om Grundtvig på eReolen
Af cand.mag. Mette Elsig Olsen
