Anmeldelse
En sang fra fortiden af Katherine Webb
- Log ind for at skrive kommentarer
Smuk, gotisk og levende kærlighedsroman, som ganske langsomt kryber ind under huden på sin læser og fortæller en rørende historie om kunst og forbudt og fornægtet kærlighed.
Ung kærlighed der udvikler sig til vild besættelse og begær er baggrunden for denne dystre nærmest gotiske kærlighedsroman. Fortielser og hemmeligheder på tværs af årtier sætter scenen for historien om den fattige landsbypige Mitzys møde med kunstneren Charles Aubrey på den sydengelske kyst i slutningen af 30’erne. Et møde der ændrer deres liv for altid. Fortiden trækker tråde til nutiden i de sammenkædede historier med 70 år i mellem sig til en drømmeagtig og urovækkende fortælling om misforstået kærlighed.
Romanen fængede mig ikke de første 100 sider. Mange beskrivelser ned i små detaljer, en langsom start hvor det var svært at gennemskue sammenhængen, fik mig næsten til at opgive og jeg måtte lægge bogen fra mig et par gange. Men så skete der noget. Historien krøb under huden på mig, og de fantastiske naturbeskrivelser af Dorset er, så man står der selv. Personerne stod mere og mere levende for mig, og de gotiske elementer i form af overtro og spådomme, faldefærdige huse, havgus der drukner alt i en ugelang tåge, gjorde romanen til noget særligt.
Zach er ekspert i den berømte kunstner Charles Aubrey. Han rejser til Dorset for at færdiggøre sin bog om Aubreys kunstnerliv. Det er noget af et scoop for Zach, da han får mulighed for at interviewe den nu 87-årige Mitzy Hatcher, model og grundlag for Charles Aubreys mest berømte skitser og malerier i slutningen af tredverne. I 1937 er Mitzy en ung pige på 14 år, datter af den lokale sigøjner og pulverheks. Mor og datter er uglesete i landsbysamfundet, selvom de lokale husmødre kommer forbi for at købe miksturer, mens mændene besøger Mitzys mor i det skjulte. Mitzy har en kummerlig opvækst uden skyggen af hengivenhed fra sin mor. Alt ændrer sig den dag i 1937, hvor maleren Charles Aubrey slår sig ned i nabohuset med elskerinden Celeste og døtrene Delphine og Elodie for sommeren.
Familien Aubrey modtager Mitzy med åbne arme, og for første gang i sit liv føler Mitzy sig elsket, værdsat og set. Charles betages af Mitzys natur, han begynder at tegne hende, og snart er hun hans yndlingsmodel. Mitzy er på ingen måde vant til denne form for opmærksomhed, og i løbet af de næste somre betages hun mere og mere af Charles, og hun begynder at begære ham – men er det gengældt? Celeste fatter mistanke, og beskyldninger om utroskab flyver gennem luften. Der er ikke langt fra kærlighed til had, og det hele ender i voldsom tragedie og hemmeligheder, som lammer Mitzy for resten af hendes liv.
I det nutidige spor følger vi Zach og hans begyndende bånd med landsbyen og særligt enken Hannah. Også her dukker hemmeligheder op.
Romanen er en velskrevet, urovækkende fortælling om misforstået kærlighed og uindfriede følelser. Jeg kan godt lide gotiske romaner, og har du læst ’Den trettende fortælling’ af Diane Setterfield, vil du også synes om denne roman. Læsere af Kate Mortons romaner kan også være med her.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Brugernes anmeldelser