Vindens port

Medrivende historisk roman om en andalusisk borgherre og hans familie i 1300-tallet. Riebnitzsky er en imponerende storyteller, der maler med pensler i alle bredder og farver.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har skrevet en stor og flot anlagt roman, der foregår i 1300-tallets Sydspanien. Her møder vi borgherren Ibrahim Banu Said, der bor i borgbyen Al Qalat i Andalusien. Han er født og opvokset i byen og bor her med sine tre meget forskellige hustruer, sine børn og sine højtelskede heste.

Addis, Ibrahims første kone, er en klog og selvstændig kvinde. Sawda, hustru nummer to, er meget smuk og hans livs kærlighed, og hustru nummer tre, Nubis, er en sort slave og udfylder med sin rolige fremtoning og iøjnefaldende fremmedartethed en tom plads i Ibrahims liv. Ibrahim elsker sin by og siger, den er "smuk som en brud" i et område, "hvor Allah gjorde sig særlig umage med skabelsen".

Vi møder Ibrahim, da han rider gennem ørkenen med den fremmede Kaptajn Cortéz, der rider på en rød hingst, som Ibrahim nærer en særlig stor kærlighed til. I bogens næste kapitel befinder Ibrahim sig fem år tilbage i tiden i ørkenen i dyb sorg over at have mistet sin søn. Ved nattetide bliver han opsøgt af en gylden hoppe, der skal til at fole. Hun stoler ikke på Ibrahim, men om morgenen følger hun med ham tilbage til landsbyen. Ibrahim forsøger at finde hoppens ejer, da et så værdifuldt dyr, må tilhøre nogen, men ingen melder sig. Hesten, som Ibrahim kalder Månestråle, er ikke det eneste fremmede i Ibrahims tilværelse. En kristen invasion nærmer sig byen, og Ibrahim skal beskytte sit folk og sin by, mens han beder til, at borgen er så uindtagelig, som rygtet siger.

'Vindens port' er et smukt portræt af et muslimsk samfund i 1300-tallet, der både beskriver religion, kærlighed, lykke og dagligliv. Ibrahim er hverken særlig god eller særlig i det hele taget. Han er et almindeligt menneske, der gør det bedste han kan for sin by. Han er ofte usikker på sig selv, men viser det aldrig. Romanen bevæger sig frem og tilbage i tiden, hvilket tilfører en fantastisk langsomhed til fortællingen.

Anne Kathrine Riebnitzskys sprog er stort, smukt og medrivende, og man bør læse ’Vindens port’ på samme måde, som man drikker god vin.