Uvidenheden

Emigrantens ulidelige ensomhed. Gribende, velskrevet og begavet roman fra genial tjekkisk eksilforfatter.

Kundera formår som få at skrive om store eksistentielle emner på meget livagtig og forståelig måde.
Dette gælder også denne roman om eksil og nostalgi, om kærlighed og ensomhed og om drømme og misforståelser.

”Uvidenheden” handler om to tjekkiske emigranter, Irena og Josef. De forlod begge Prag efter russernes invasion i 1968. Irena rejste med sin mand til Paris, og Josef slog sig ned i Danmark, hvor han blev gift med en dansk kvinde.

Romanen foregår i årene efter murens fald, hvor de, der forlod Tjekkoslovakiet 20 år tidligere, begynder at vende tilbage til deres hjemland. Det gør Irena og Josef også, i første omgang på besøg tilskyndet af familie og venner. I lufthavnen i Paris, på vej til Prag, mødes de tilfældigt.

Irena bliver meget glad for at se Josef og mindes deres første og indtil nu eneste møde mange år tidligere på en bar i Prag. Dengang havde Josef kun øje for Irena, men da hun var forlovet, forblev kærligheden uforløst.

Josef, derimod, kan ikke huske Irena. Han lader som om, fordi han er smigret over hendes interesse, og fordi han finder hende sød og tiltrækkende.

Udover de to hovedpersoner og deres liv handler ”Uvidenheden” om emigrationens væsen. Hvordan det er at leve langt fra sit hjemland og end ikke kunne komme på besøg, som de østeuropæiske emigranter jo ikke kunne. Hvordan det er at længes efter sit fædreland og de mennesker, man har forladt. Hvordan man kan drømme om den store hjemkomst, og hvor svær den så kan være. Hvordan man kan drømme om at komme hjem, hvor man ikke er en fremmed, og så finde ud af, at man for altid er fremmed, fordi man har været væk så længe.

Om livet som emigrant, om tankerne og følelserne skriver Milan Kundera mesterligt og personligt. Men også om Tjekkoslovakiets historie, om kærlighed, ensomhed og misforståelser imellem mennesker skriver han dybt tankevækkende.

Romanen er på mange måder meget sørgelig. Sørgelig, fordi den er så fuld af drømme og længsler, der aldrig rigtigt bliver indfriet. Alligevel kan jeg kun opfordre dig til at læse eller genlæse denne fine roman!