Aforismer og andre efterladte skrifter

Visdomsperler og mystisk indsigt fra en af Europas største forfattere.

Franz Kafka er mest kendt for sine romaner og fortællinger, som f.eks. Processen og Forvandlingen. Men han arbejdede også i årene omkring 1920 på en samling aforismer, som dog først blev udgivet efter hans alt for tidlige død i 1924. Samlingen byder på Kafka, når han er i sit mest esoteriske hjørne, med knap 300 indsigts- og gådefulde sætninger og korte prosatekster inspireret af jødisk kabbalistisk mystik.

Kafkas aforismer er udfordrende læsning, men man er heldigvis hjulpet godt på vej af Uffe Hansens fine oversættelse, som byder på et omfattende noteapparat. Og noterne, som dækker de første 113 aforismer, bliver hurtigt nødvendige. Tror man f.eks. at den første af de såkaldte Zürau-aforismer - ”Den sande vej går over en linie der ikke er udspændt i højden, men lige over jorden. Den ser mere ud til at være bestemt til at snuble over end til at gå på” – kun er en generisk kommentar om livets genvordigheder, har man ifølge Hansen ikke forstået dét, der egentlig ligger bag: nemlig den jødiske mystiks forestilling om, at mennesket kan finde vej tilbage til Gud via en indre kontemplativ proces. Eller tag blot den bizarre nr. 6: ”Et bur gik ud for at finde en fugl”, som skulle være et billede på dualismen mellem universets mørke kræfter og de rester af det guddommelige lys, som er fanget i den fysiske verden (=de menneskelige sjæle). Bag flertallet af Kafkas gådefulde sætninger ligger nemlig den kabbalistiske forestilling om, at den fysiske verden er en afglans af Guds skjulte aspekt, Ein Sof ('det uendelige, ubegrænsede'), som mennesket, der er fanget i den materielle eksistens, må søge tilbage til.

Der kræves altså en kabbalistisk nøgle for at forstå Kafkas aforismer i deres rette sammenhæng. Som læser kan man til tider frustreres over, at det gang på gang bliver nødvendigt at springe frem til slutnoterne for at afkode de dunkle sætninger. Men Uffe Hansens kommentarer er til gengæld velskrevne og oplysende, og hans forord fører kyndigt læseren ind i Kafkas univers og sætter aforismerne ind i en biografisk og (religions)historisk sammenhæng.

At give sig i kast med ’Aforismer og andre efterladte skrifter’ kræver altså en del af læseren, og selvom bogen næppe kan kaldes en essentiel del af Kafkas forfatterskab, er den bestemt værd at bruge tid på, hvis man vil dykke dybere ned i den store forfatters værker. Det er Batzer og Co., der står bag genudgivelsen af aforismerne, som oprindelig udkom i 1999, og altså nu foreligger i denne let reviderede 2. udgave.