Ud

Carsten Jensen har samlet rejseessays fra mere end tre årtier og ledsaget dem med store nyskrevne forklarende essays, der giver fremragende perspektiv og baggrund.

At en forfatter udgiver en opsamlingsudgave af sine essays, er der egentlig ikke noget specielt ved. Men når det er Carsten Jensen, og når han også skriver perspektiverende essays, der giver baggrund og vilkår, men også sætter ord på ”forfatteren som offentligt debatterende intellektuel”, så er denne udgivelse på flere måder noget stort.

Jeg tillader mig at genkalde et personligt erindringsbillede: Carsten Jensen for mange år siden på en forfatteraften på mit bibliotek. Han var præcis så sort, både i klædedragt og i de signaler han udsendte, som man kan læse i dét afsnittet om årtusindes sidste årti (”Faren ved en god samvittighed”). Han fortæller der, hvordan han blev træt af sin rolle som ”professionel modsiger”.

Man opfatter ydmyghed i de opsamlende essays, Carsten Jensen er helt klar over, hvordan han var iscenesat, han følte behov for at bryde rollen og forlod hjemlandet på sin første store rejse.
Det ”folkelige” gennembrud kom med de store rejsebøger (”Jeg har set verden begynde” og ”Jeg har hørt et stjerneskud”). De ændrede også hans verdensopfattelse, han drog ud som pessimist og kom hjem som optimist, som han siger et sted. Han oplevede, at mennesker generelt møder én med fremstrakt hånd, hvis man selv optræder sådan.

Denne nye essaysamling kan mange ting på en gang: Den kan naturligvis udvide læserens horisont, Carsten Jensen kan – helt banalt - skildre så man mærker det hele. Men bogen kan også på en omhyggelig og samtidig underholdende måde fortælle noget relevant om de store konflikter i verden. Den kunne faktisk sagtens optræde på gymnasiets læselister.

Carsten Jensen fortæller fra Cambodia, så hårene rejser sig, og hans beretninger fra Afghanistan er naturligvis skrappe sager, men samtidig fascinerende, fordi det er så vigtigt, at vi har adgang til de oplevelser.

Som en af dagbladsomtalerne skriver, så kan man pluklæse i samlingen fra årene, men jeg synes, det giver udbytte at læse de forklarende essays ”i rækkefølge”. Foruden fornøjelsen ved at blive oplyst på en begavet måde, så er der jo også en stor læseglæde ved at flot sprog med substans.

Jeg er glad for at have læst denne store bog.