Oxford-mordene

Man sluger denne krimi. Haps! Og bliver dybt fascineret af det sindrige spil mellem matematik og kriminalefterforskning.

Da en ung, argentinsk matematikstuderende, hvis navn forbliver en hemmelighed, ankommer til Oxford for at følge et kursus i logik, indlogeres han hos den elskværdige gamle Mrs. Eagleton og dennes barnebarn, den noget undseelige cellist Beth.

Kort efter findes den gamle dame død i sin dagligstue. En ven af huset, den berømte logiker Arthur Seldom har samme dag modtaget en mystisk meddelelse med ordene ”den første i serien” og en cirkel. Og så lægges alle hjerner ellers i blød for at opklare mysteriet.

Det næste offer viser sig at dele hospitalsværelse med Seldoms gamle ven Frank Kalman. Og også denne gang ledsaget af en lap papir med ordene ”den anden i serien” og et nyt symbol, en stiliseret fisk.

Dette overbeviser Seldom og de implicerede politifolk om, at morderen i højere grad vil udfordre matematikkens ikoner i Oxford end egentlig slå ihjel. Ofrene har begge været mere end på dødens rand i forvejen, og mordene er udført så hensynsfuldt og blidt som muligt. Nærmest som medlidenhedsdrab.

Denne skønne og intelligente lille krimi vækker selvfølgelig mindelser om alle de andre Oxfordkrimier. Men fordi det netop ikke er politiet, der er i fokus minder den i høj grad også om Det flamske maleri af Arturo Perez Reverte.

Så Oxford-novicer kan sagtens være med, det bliver meget hurtigt en naturlighed at studerende og sygeplejersker spiller tennis, at der sker mord under velgørenhedskoncerter, og at alle har en eller anden form for fortid sammen.  

Man finder ofte at grænsen mellem gal og genial mildt sagt kan være flydende. Det er i høj grad tilfældet med denne krimi.

Nu kunne man så frygte, at der er tale om meget avanceret matematik, men selvom man, som jeg, ikke er nogen større matematisk begavelse, kan man sagtens følge med. Og det skal man helt sikkert, for man bliver fanget. Og meget, meget overrasket!  

Endnu en rigtig god lille bog til kufferten.

Oxford-mordene er blevet tildelt den spanske Planeta-pris, og er Guillermo Martínez’ første roman, som er oversat til dansk. Han har dog skrevet andet, både romaner og noveller, som også er roste i udlandet, så man kan håbe på at forlaget vil fortsætte arbejdet med at udbrede ham på dansk.   

Oversat af Rigmor Kappel Schmidt. Husets Forlag, 2006, 167 sider. Kr. 199,-