Anatomen

Vi er i renæssancen; vi er i Italien; det er opdagelsernes tid, og denne på flere måder fantastiske historie handler også om en opdagelserejse: fundet af kvindens klitoris.

Federico Andahazi er argentiner og har skrevet en skøn historisk roman om Mateo Columbus (Colón på spansk), ansat ved Padovas Universitet som anatom, læge og farmaceut. Han går på opdagelse i de kvindelige erotiske regioner og finder sit ”skønne land” eller ”venusglæden”, den kvindelige klitoris!

Og med sand latinamerikansk sans for overdådige og farverige og suggestive interiører kommer vi med rundt: på luksusbordeller, i klosterlivet, til lig, der skal dissekeres, og som må købes på det sorte marked, fordi dissektion er forbudt, og minsandten om vi ikke også er til stede i pavens sovegemak. Og i disse miljøer udspilles så de mest maleriske og dramatiske hændelser. Medrivende og flot!

Men hvilken provokation at forske i kvindens intime anatomi! Hvilken livsfarlig ny viden! For den katolske kirke er det djævelens værk, og Colón anklages for kætteri og satanisme og redder kun livet, fordi paven har brug for hans berømte lægekunst. I sin forsvarstale argumenterer han for, at han med fundet af klitoris har fundet beviset på, at kvinden – i modsætning til manden - er uden sjæl, helt styret af sin krop. Og det er liflige ord for kirken og dens mænd, for tænk, hvis kvinder fik magt! Her får vi middelalderens mørke frygt for kvindens seksualitet og ret til medbestemmelse helt ind på livet.

Hvor meget af historien, der er autentisk, er ikke lige til at gennemskue. Men det er egentlig også lige meget, for forfatteren får tegnet et pragtfuldt billede af tiden, hvor videnskabelige landvindinger og følelsesladet overtro kæmper om overtaget.

Du vil helt sikkert nyde bogens vanvittige historier og fantasispækkede anekdoter, dens skønne kvinder og dens stærke sandheder om vores egen tid. For forfatteren bruger uden tvivl den historiske ramme til kritik af den magt, som stadig ligger hos den katolske kirke, og som betyder, at videnskab, seksualitet, religion og magt stadig er tæt sammenkædet.

Meget interessant er derfor også bogens skæbne i det konservative, katolske Argentina. I 1996 blev ”Anatomen” tildelt den fornemme argentinske litteraturpris Joven Literatura, men hovedsponsoren (en stenrig kvinde) nedlagde veto. Hun kunne ikke acceptere, at en ’pornografisk’ og ’ugudelig’ bog fik den fine pris. Andahazi fik lov at beholde pengene, men måtte sige farvel til hæderen!

Det er Andahazis debutroman og har, også på grund af den bortcensurerede pris, gjort ham til et hot og kontroversielt litterært navn i Argentina.

Bogen emmer af erotik og underfundig humor. Den er på en gang magisk og realistisk, men er ikke fabulerende magisk realisme, som man kan finde hos f.eks. García Marquez og Isabel Allende. Ingen overnaturlige hændelser, men masser af historisk sensualisme og filosofisk underfundighed.

Oversat fra spansk af  Hans H. Rasmussen efter "El anatomista" . Gyldendal, 1998. 215 sider