Ligrøverne

Vellykket nyoversættelse af Robert Louis Stevensons skræmmende og tankevækkende fortælling fra 1884.

Historien begynder på en kro, hvor fire mænd sidder og drikker. En af dem er Fettes, en gammel, fordrukken skotte, som dog besidder en vis dannelse og med tiden er blevet en accepteret borger i byen. Denne aften dukker den betydningsfulde doktor, Wolfe Macfarlane, op for at tilse en syg gæst, og det viser sig, at Fettes og Macfarlane kender hinanden.

Som ung studerede Fettes medicin i Edinburgh, og her blev han hjælpelærer for en ekstern professor, dr. K., som underviste i anatomi. En af Fettes opgaver var at tage imod de lig, som blev brugt til undervisningen, og her stødte han på Macfarlane, som også studerede under dr. K. En aften genkender Fettes liget af en ung kvinde, som han netop havde mødt aftenen før. Da han fortæller det til Marcfarlane, får denne ham dog overbevist om, at han må tage fejl. For hvilke følger kan det ikke få, hvis man begynder at grave dybere i, hvor de mange lig kommer fra! Så Fettes tier, og da der nogle nætter senere sker noget endnu mere mistænkeligt, er Fettes alt for impliceret til at kunne sige fra.

Stevenson boede en kort overgang i Kinnaird Cottage i det nordlige Skotland. Her fortalte værtinden Mrs. Simms om de såkaldte ’Resurrection Men’, som stjal lig på kirkegårdene og solgte dem til universitetet i Edinburgh, hvor professorer og studerende altid manglede kroppe til anatomi-undervisningen. Historien inspirerede Stevenson til denne novelle, som han dog i første omgang synes var for uhyggelig til at blive trykt. I 1884 udkom den dog i The Pall Mall Gazettes julenummer, og avisen reklamerede stort for den blandt andet med plakater, som politiet dog måtte fjerne for ikke at støde folks følelser.

’Ligrøverne’ udkom to år før ’Dr. Jekyll og Mr. Hyde’, og allerede her studerer Stevenson menneskets skyggesider. Det er en velfortalt fortælling om en mand, der drives af sociale ambitioner til at give køb på sine moralske principper, men også en fortælling om medicinhistoriens mørke sider. For hvor dygtige ville lægerne være i dag, hvis de ikke havde brudt moralske grænser op gennem tiden?

Historien er tidligere oversat til dansk flere gange og findes i forskellige antologier, men Peter Mouritzens oversættelse med de originale plancher fra National Library of Medicine bringer nyt liv til denne 129 år gamle fortælling. Stevensons fortælling er velskrevet og letlæst. De mere end 100 år på bagen mærkes på ingen måde, og med Peter Mouritzens fine forord som introduktion til historien kan alle læsere være med.