Sorthuset

Melankolien, naturen og persontegningerne udgør en stærk ramme i første del af Peter Mays krimitrilogi fra de De Ydre Hebrider.

I ’Sorthuset’ sammenflettes hovedpersone Fin Macleods liv med en mordsag, mens bogen udrulles gennem historier fra barndommen, der ligger til grund for, hvordan de forskellige personers liv har påvirket hinanden.

Fin Macleod fra Edinburghs politi sendes til sin barndoms ø Isle of Lewis for at opklare et mord, selvom nyligt har mistet sin 8-årige søn og egentlig er på sygeorlov. På øen møder Fin både gamle venner og fjender, samt konfronteres med sine egne dæmoner. Den dræbte mand er Angel Macritchie, som hele livet har været så gennemført usympatisk, at alle på øen principielt kunne have begået mordet.

Romanen fortælles både i nutiden, i tredje person, hvor Fin og den lokale detektiv George Gunn bistår efterforskningen, og i fortiden, fortalt i første person, hvor Fin genkalder sig episoder fra barndommen. Bla. den årlige tur til den forræderiske klippe An Sgeir, hvor udvalgte mandlige øboere slår hundredvis af unge suler ihjel, fordi deres kød betragtes som en delikatesse.

Som barn boede Fin på et husmandssted med sine forældre, indtil de blev dræbt i en ulykke. Han flyttede ind hos sin sære tante og gik på den lokale skole sammen med mordofferet og dennes endnu mere forfærdelige bror. Fins bedste ven var pigen Marsaili, præstens søn Donald og drengen Artair. Efterhånden som minderne filtreres åbner historien sig, og langsomt nærmer vi os opklaringen. På mere end blot mordet på Angel Macritchie.

Karaktererne og deres indbyrdes forhold driver fortællingen, og gør den overbevisende. Portrætterne er alle tegnet med stor omhu, og De Ydre Hebrider optræder, så de næsten bliver en karakter i sig selv. Beskrivelserne af øen, traditionerne og stederne tilfører en følelse af dysterhed i en fortælling, hvor mordet egentlig ikke er det centrale, men derimod de tragiske baggrundshistorier.