Bog
Hilsner fra de døde
Af
(
2016
)
Den mest solgte thriller af den prisbelønnede Stuart MacBride. En blodig, strålende og brutal historie om mord, kidnapning og hævn.Politiassistent Ash Henderson har en mørk hemmelighedFor fem år siden forsvandt hans datter Rebecca, lige inden hendes 13 års fødselsdag. Et år senere modtog han det første kort: Hjemmelavet, med et polaroidbilledet på forsiden – Rebecca, bundet til en stol med knebel i munden, skræmt fra vid og sans. Hvert år kommer der et nyt kort, hvert år er det værre end det forrige.

Anmeldelse
Hilsner fra de døde af Stuart MacBride
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Birthday Boy kidnapper piger få dage før de fylder 13. Plottet er genialt, men den storsælgende thriller er for lang og handler for lidt om kidnapningerne.
Kriminalkommissær Ash Henderson arbejder på en sag, der kaldes ”Birthday Boy”. Birthday Boy kidnapper piger, få dage før de fylder 13 år, og sender hvert år et kort til forældrene med billeder af pigerne i mere og mere mishandlet tilstand.
Birthday Boy har også taget kriminalkommissærens datter Rebecca for fem år siden, men for ikke at blive taget af sagen, har han ikke meldt det. Han prøver med alle midler at finde morderen, men selvom det har stået på i årevis, er politiet ikke i nærheden af en opklaring. Samtidig har Ash problemer i privatlivet – både med ekskonen og Mrs. Kerrigan, som inddriver gæld for Mr. Inglis.
Desværre fylder Ash Hendersons private problemer temmelig meget i bogen. Det er næsten usandsynligt, at en enkelt mand kan have været udsat for så meget. Det bliver irriterende i længden, at der fokuseres mere på hans privatliv end på opklaringen af Birthday Boy-sagen, og bogen kommer til at virke for lang og til tider noget kedelig. Den sidste tredjedel er spændende, omend jeg synes plottet falder noget fra hinanden til sidst, hvilket er ærgerligt, da det egentlig er godt skruet sammen. Det er i hvert fald genialt fundet på, at forældrene til de bortførte piger hvert år modtager et kort på pigernes fødselsdag med et billede af pigerne, der for hvert år er mere og mere mishandlede for til sidst at være døde.
Bogen er både velskrevet og til tider temmelig morsom, især i beskrivelsen af de forskellige personer, så jeg vil gerne stifte yderligere bekendtskab med Ash Henderson og ikke mindst psykologen Alice McDonald. Næste gang håber jeg, at deres private problemer træder lidt i baggrunden til fordel for opklaringen af mordsager. Det ville klæde historien.
Brugernes anmeldelser