Hævn

Forfatteren trækker en række cases og anekdoter frem om fænomenet hævn, som rubriceres og genfortælles på letlæst og underholdende vis. 

Det er grafisk en meget fin og smagfuld bog, som Foreningen af Danske Lægestuderendes Forlag, FADL, har udgivet. Et blankt, rødt omslag med guldtekst og et dramatisk sort kryds, røde forsider til hvert kapitel og røde faktabokse her og der, foruden et lækkert format. Forfatteren Robert Zola Christensen har valgt at beskæftige sig med fænomenet ’hævn’, og hvordan det manifesterer sig? Hvordan kan det ses i selve lovgivningen globalt set? Hvordan oplever man det ved blot at åbne avisen? Hvordan kan man generelt rubricere det?

Som nævnt har hvert kapitel fin rød forside med hver sin overskrift, som dog kan være noget kryptiske, men nok er tænkt som appetitvækkere. "Naboer fra helvede" (nabokrig), "Hobbyknive og verdenskrige"(om bl.a. angrebet i New York den 11. september, behandlet som hævnmotiv) og "Haevn over min klamme luder ekskaereste.com" (navnet på en hjemmeside om hævn på ekskæreste/-ægtefælle). Kapiteloverskriften "En formiddag i kantinen på Aarhus Universitet" er en anderledes rørende overskrift til et afsnit om skoleskyderier. I dette kapitel omtales Anders Breivik's frygtelige angreb i Oslo 22.juli 2011, og han sammenlignes meget oplagt med andre unge mænd, der hævner sig på det fællesskab, de ikke kunne være en del af.

Hævnfølelsen kan også være en markant og etableret motivation i både sports- og i kunstverdenen, både i overført betydning og helt konkret, hvor fx fodboldholds supportere går i krig mod hinanden. I litteraturen finder han flere eksempler på hævnmotivet, som eksempelvis Hans Engell's ekskone. En hadet anmelders navn anvender han også selv som navnet på slynglen i en af sine bøger. ’Hævn’ behandler altså et meget alvorligt, ind i mellem farligt og i hvert fald almenmenneskeligt emne, og forfatteren fortæller letflydende og underholdende.

Dog kan jeg flere steder få fornemmelsen af, at anvendelsen af slang/talesprog kan forstyrre opfattelsen af emnet som væsentligt. Flere af de nævnte cases bærer også så meget præg af anekdote, at blandingen af gys/gru/fascination overdøver det egentlige indhold og ordvalget forstyrrer alvoren. Eksempelvis i denne beskrivelse af Breiviks grusomme handlinger, da han er netop kommet i land på Utøya:
"Her undergår han så en forvandling. Han finder en gun frem..." (s. 124) og ligesådan i afsnittet med overskriften 'Fædredrab': "I 2005 bliver flere fynske drab begået af mænd, der ekspederer deres børn" (s. 81).
At der så lige inden fortælles om en kvindelig polsk tandlæge, der trak alle tænderne ud på sin eksmand, skurrer en smule i sammenhængen, da dén historie vel kun appellerer til det grove grin.
Måske baner bogen sig på denne måde vej til nye og andre læsere end de sædvanlige til stof om psykologiske emner, hvem ved. Men jeg synes ikke altid, at bogen mestrer balancen mellem det underholdende og det useriøse.

Bogen sluttes af med citater, som behandler temaet fra forskellige vinkler. Et eksempel på et af dem, man nok ikke skal følge: "Don´t get mad, get even (Robert F. Kennedy.) Og til sidst et af de gode: Always forgive your enemies, nothing will annoy them more (Oscar Wilde). 

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.