De døde dukkers sommer

Hovedfiguren er spansk-argentinske Héctor Salgado, politikommisær og med rigeligt med både arbejdsmæssige og private problemer. Historien emmer af spænding i Barcelonas sommerhede gader.

Man har nok mødt ham før - den desillusionerede kriminalkommissær med sorte pletter både i privaten og på kontoret. Men alligevel er han lidt anderledes her. Héctor Salgado  er indvandrer, argentiner, i Barcelona. Han er politimand og giftede sig med en pæn, borgerlig pige. Skandale i hendes familie. Nu er hun netop gået fra ham og flyttet sammen med en ny kæreste i et lesbisk forhold. Endnu mere skandale, og Héctor er rystet, måske så meget at han mistede besindelsen overfor nogle afrikanske luderes voodoo-bagmand og gav ham et grundigt lag tæsk.  En disciplinærsag venter muligvis.

Det er starten på noget, der er debutanten Antonio Hills interessante 1. bind i en krimiserie med Héctor i hovedrollen.

Heldigvis er chefen ikke til sinds at give slip på Héctor, han bliver højst sendt til psykolog  og ellers uofficielt sat til at kigge nærmere på et mystisk dødsfald i en fin familie, hvor den unge søn er omkommet efter et fald fra et åbent vindue.

Den fine familie har skeletter i skabene, hvad har sønnens smarte kammerat gang i? Dårligt selskab? Kokain? Og pigen, der var så forelsket i ham? For ikke at tale om hendes mor?

Bag ved det hele lurer sagen om kvindehandlen og den stærke afrikanske indvandrerkultur, hvor angst er det største magtmiddel.

Når angsten også Héctor? Eller kan han tage kampen op?

Naturligvis har vi mødt denne slags fortælling før, vi truffet rigtig mange melankolske kriminalkommisærer og deres kvikke - ofte kvindelige - assistenter. Specielt i disse tider, hvor ”Scandinavia noir” genren er førende.  Men det er en god oplevelse  i denne bog at opleve helt andre kulisser. Det er en ualmindelig stemningsmættet historie befolket med troværdige og levende personer. Jeg er spændt på at møde Héctor og co. igen, for vi bliver efterladt med en gedigen cliffhanger.