Arven efter Arn

Vi følger Arn Magnussons barnebarn Birger Jarl, fra han som ung dreng sættes i lære som ridder og frem til, at han som Sveriges Jarl kan sætte sin søn på tronen og dermed opfylde sit løfte til bedstefaderen.

Vejen til Jerusalem-trilogien tog udgangspunkt i historiske hændelser, men foregik i en periode af Sveriges historie, hvor kilderne er få. Dette gav Guillou et frit spillerum, og hovedpersonen Arn Magnusson er da også en fiktiv person.

I 'Arven efter Arn' kaster Guillou sig over en historisk person, nemlig rigets grundlægger Birger Jarl, og det sætter nogle helt andre rammer for historien. Birger Jarl er en meget kontroversiel person i svensk historie, kendt for at indføre retfærdige og afskaffe uretfærdige love, men samtidig kendt for sine brutale og temmelig blodige metoder, hvor hovedet blev kappet af modstanderne for et godt ord.

'Arven efter Arn' kan derfor ses som Guillous forsøg på at rehabilitere Birger Jarl i svensk historie. Argumentationen kunne være taget ud af Machiavellis Fyrsten: målet helliger midlet, eller som Birger Jarl udtrykker det i en samtale med sin bror i bogen: "Så må vi først skaffe os magt over kongen og kongens råd og dertil har vi mere brug for ryttere og lanser end for dine skrifter. ... det du kalder loven sidder for enden af min lanse". Samtalen er central i bogen, da det er her, Guillou fremlægger sine argumenter for, at Birger Jarls brutalitet var nødvendig for at nå de retfærdige mål. Han var ifølge Guillou en stor statsmand, og hans metoder var ikke anderledes end andres i hans samtid. Diskussionen omkring problematikken - om målet helliger midlet - er et evigtgyldigt tema, som igen blev aktuelt efter den 11. september. Det er ikke et tema, der er fremmed for Guillou, idet den samme holdning kan findes i Hamiltonbøgerne og gennemsyrer debattøren Guillous mange politiske kommentarer til især konflikten i Mellemøsten og senest "krigen mod terror".

'Arven efter Arn' er et spændende og underholdende helteepos, men hvor Vejen til Jerusalem og efterfølgerne bl.a. fik liv gennem kærlighedshistorien mellem Arn og Cecilia, er det primært det politiske spil om magten, der er drivkraften i den nye roman. Nogle læsere vil savne en mere involverende personskildring, men det politiske er Guillous stærke side og dér, hvor historien bliver interessant.

Læsere af Hamiltonserien vil føle sig godt underholdt, da personen Birger Jarl har mere tilfælles med Hamilton end med Arn Magnusson. Alt i alt er 'Arven efter Arn' en roman, der bør læses af alle, der kan lide en god gang action og et medrivende politisk plot.

Modtryk, 2001. 418 sider


BogWeb - 1. februar 2002