Dandy

Anden del af Jan Guillous stort anlagte værk om 1900-tallets Europa bringer os til overklassens og kunstnernes England i tiden før og under Første Verdenskrig.

I første bind, ’Brobyggerne’, blev vi præsenteret for de norske brødre Lauritz, Oscar og Sverre, som blev uddannet til diplomingeniører i Dresden. Brobyggerne fulgte Lauritz og Oscar, mens Sverre forsvandt ud af historien. I ’Dandy’ er Sverre tilbage. Vi finder ham i England på godset Manningham, hvortil han er flygtet med sin stenrige elsker, lord Albert, kaldet Albie.

Sverre og Albie lever som par i en tid, hvor det kan medføre alvorlig straf, hvis man bliver dømt efter "loven om grov uanstændighed". På godset vender man det blinde øje til forholdet, så længe facaden holdes. Sverre må dog forlove sig med Albies oprørske søster Margie som alibi for sin tilstedeværelse i familien. Sverre bliver billedkunstner og opholder sig i perioder i det seksuelt frigjorte kunstnerkollektiv Bloomesbury i London, hvor berømte forfattere som Oscar Wilde, George Bernard Shaw og Virginia Woolf slår deres folder.

1900-tallet er blevet udråbt til teknikkens og fredens århundrede, så det kommer som et chok for mange englændere, da krigen bryder ud, og England bliver allieret med Frankrig. Generelt har englænderne næret stor mistro til det dekadente Frankrig og stor beundring for det teknisk fremadstormende Tyskland. Folkestemningen vender med ét slag, og alt, hvad der er tysk, lægges for had, hvilket rammer Sverre, der regnes for tysker.

På overfladen er det en rigtig herregårds- og kunstnerroman, Jan Guillou har skrevet. Som i bøgerne om Carl Hamilton bevæger han sig hjemmevant på de bonede gulve, men under overfladen kigger den anden Jan Guillou frem, som når han om fyringen af personale på godset siger: “For dem var en arbejder en produktionsfaktor, der præsterede en bestemt arbejdsmængde mod en bestemt udgift, og så var det bare at beregne sig frem til kvoten”.

’Dandy’ er en markant anderledes roman end ’Brobyggerne’, skrevet i et helt andet sprog. Det er imponerende, i hvor høj grad Jan Guillou er i stand til at skifte mellem genrerne i sine forskellige romaner, så man tror, at han aldrig har skrevet andet, hvad enten det drejer sig om en thriller eller en historisk roman. Jeg glæder mig til flere bind om brødrene Lauritzen.