Brobyggerne

Første del af Jan Guillous ambitiøse romanserie ”Det Store Århundrede” er en svimlende episk fortælling, som bringer os fra snestorm til tropehede.

Ved et tilfælde opdages det, at tre fattige faderløse fiskerdrenge fra Vestnorge er tekniske genier. Et velgørende selskab sender dem til Dresden, hvorfra de dimitterer som diplomingeniører i 1901. De skal nu gengælde ved at være med til at bygge jernbanen mellem Oslo og Bergen, en stor udfordring som kræver masser af tunneller og broer. Imidlertid vender kun den ældste, Lauritz, tilbage til det norske højfjeld for at afdrage æresgælden.

Den yngste, Sverre, flygter til London hvor luften er mildere for mænd af hans seksuelle observans, og så hører vi ikke mere til ham i dette bind. Den mellemste bror, Oscar, kommer også til at bygge jernbaner, men i tysk Østafrika, hvortil han flygter efter en ulykkelig kærlighedsaffære.

Lauritz er kæreste med den adelige Ingeborg, som han ikke må få for hendes far. Ingeborg er det nye århundredes kvinde, med stædighed lykkes det hende at uddanne sig til læge.

Gennem disse tre hovedpersoner som vi følger på skift, får vi et billede af centrale temaer for starten af århundredet: store ingeniørbedrifter og tekniske fremskridt, kolonialismen, kvindernes frigørelse. Brødrenes tyske uddannelse vælger så at sige side for dem i 1. verdenskrig, som for en gangs skyld ses fra tysk side. Det er ikke tyskernes fremfærd i Afrika, som bliver skildret mest usympatisk.

Det er en rigtig røverroman fra dengang en mand var en mand og en bøsse var noget, man gik på jagt med – i Oscars tilfælde både på elefanter og kannibaler. Bogen med den solidt researchede detaljerigdom henvender sig bredt. De rigtige mandfolk der normalt kun læser faglitteratur, rejseskildringer og biografier,  vil ikke føle sig omklamret af feminin fiktion i dette tilfælde. Alle vi andre der elsker at forsvinde ind i en spændende historie og komme fortumlede ud igen flere timer senere, vil både blive godt underholdt og klogere undervejs.

Guillous plan er angiveligt at følge århundredet hele vejen frem til 11. september 2011, og i bogens slutning lægges der spor ud til en fortsættelse. Jeg har allerede løst billet til rejsen.