Dét døgn, da -

Nærmest en psykologisk krimi, sådan lidt à la Simenon; det er Turèlls første ”alvorlige” roman, og det er desværre også hans sidste, skrevet ca 1 år før han døde.

Anbefalet af bibliotekar Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Lån bogen på

Overfladisk set ligner romanen de 12 krimier; der er Vesterbro og en krimi-intrige, der er storby og morgenværtshuse, ludere og grønlændere uden tænder, trappeopgange, der lugter af urin og opgivelse. Vi er i 1990’erne, hvor hverdagslivet i det hårde miljø iflg. Dan Turèll er koldt og udsigtsløst.

Men det er også en kærlighedshistorie, eller snarere en historie om utroskab. Harry, stakkels Harry, natportier, smånusset, halvfordrukken har fundet et nyt liv og den store kærlighed, og han tror, at han med én beslutning kan ændre sit liv. Han vil forlade Yvonne, som han er gift med, hans arbejdsgiver-damefrisør-kone, ordentlig, renlig, kompetent og klogere end han, og stolt som en hane går han på druk for at fejre begivenheden. Det skal vise sig at blive skæbnesvangert, for hvad han ikke ved er, at Yvonne samtidig opsøger elskerinden og myrder hende, nærmest ved et uheld.

Og selvfølgelig peger alle indicier på Harry – han ender også med at dø, mens Yvonne, hun den mest skyldige, slipper af sted med sin forbrydelse, uretfærdigt, synd for Harry, tænker vi, der læser.
Denne slutning er en rigtig Dan Turèll! Kynisk, ironisk, umoralsk og konsekvensen af en række tilfældigheder – sådan er livet!

Resten af bogen er lidt mindre typisk Dan Turèll, lidt udramatisk, lidt uspændende; jeg savner humoren og satiren, som gør hans krimier til mere end miljøskildring og intrige. Jeg savner også lidt det særlige dan turèllske sprog, som kun anes i glimt, men jeg indrømme, at amoraliteten i bogen, den uretfærdige slutning, bliver siddende, som den slags har for vane.
Og budskabet, Dan Turèlls bud på en hverdagshistorie fra 1990’ernes almindelige, kolde storbyliv: den kyniske, kølige, feminine, udspekulerede beregning vil altid vinde over dumme, stolte Harry the Winner.

For Turèll-fans er romanen selvfølgelig et must!


Borgen, 1999. 159 sider