Hitlisten. Se hvilke anmeldelser, vores læsere har klikket mest på i løbet af 2022.
Hvilke anmeldelser på Litteratursiden har været i høj kurs i år? De danske romaner er populære blandt vores læsere og mange af bøgerne kan lånes som lydbog og e-bog på eReolen. Her kan du se hvilke:
Man skulle nok have været der af Thomas Korsgaard
Overbevisende og rørende afslutning på Korsgaards eminente trilogi om Tue, som nu er 17 år og forsøger at finde fodfæste i København.
- Lån som lydbog og e-bog.
Alt dette kunne du få af Josefine Klougart
Josefine Klougarts roman er en hyldest til moderskabet, barndommen og naturen. Et vigtigt bidrag til tidens moderskabslitteratur og Klougarts bedste bog til dato.
Vølvens vej – Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen
Anne-Marie Vedsø Olesen vandt Romanprisen for 'Vølvens vej – Snehild'. Romanen låner fra nordisk mytologi og folkeeventyr og er bygget op om en kvindelig helt.
- Lån som lydbog og e-bog.
Adam i Paradis af Rakel Haslund-Gjerrild
Stilsikkert sprog og lyrisk magi indrammer maleren Kristian Zahrtmanns liv i en historisk brydningstid og aktualiserer nedarvede traumer om køn og homoseksualitet.
- Lån som lydbog og e-bog.
Rosarium af Charlotte Weitze
Realisme, myte, videnskab og fantasi forenes i Weitzes slægts- og klimaroman om en ny menneskelig livsform med planteegenskaber.
- Lån som lydbog og e-bog.
Vindens port af Anne-Cathrine Riebnitzsky
Medrivende historisk roman om en andalusisk borgherre og hans familie i 1300-tallet. Riebnitzsky er en imponerende storyteller, der maler med pensler i alle bredder og farver.
- Lån som lydbog og e-bog.
Meter i sekundet af Stine Pilgaard
Stine Pilgaard har skrevet en sprogligt veloplagt komedie om kærlighed og normalitet og om at blive voksen i Vestjylland.
- Lån som lydbog og e-bog.
Nøjsomheden af Stine Askov
Stine Askovs sympatiske og velskrevne roman går helt tæt på det autentiske og mangfoldige miljø i Nøjsomheden. Skævheden i samfundet er udtalt, og snobberiet får en velplaceret lammer.
- Lån som lydbog og e-bog.
Annas sang af Benjamin Koppel
I et forrygende fortælle-flow udruller Koppel den sympatiske livshistorie om Hannah, der må lægge både kærligheden og en passioneret pianistdrøm på hylden.
- Lån som e-bog.
Kærlighedens år af Johanne Mygind
Imponerende og velskrevet debutroman om tre generationer af kvinder, jagten på at finde sig selv, frihed, lighed og prisen for det hele.
- Lån som e-bog.
Vinteren varer en evighed, og derfor skal du klædes godt på til, hvilke bøger du kan læse. Vi har samlet redaktionens anbefalinger af bøger fra 2022 her.
Kommentarer