Anmeldelse
Ulvesangen
- Log ind for at skrive kommentarer
Lovis’ smukke vuggevise til datteren Ronja har ganske velfortjent fået sin helt egen bog med de mest vidunderlige illustrationer.
’Ulvesangen’ blev skrevet til filmen ’Ronja Røverdatter’, hvor Ronjas mor synger den for hende. Sangen fortæller om, hvordan de små børn bliver lullet i søvn af en voksen, og parallelt følger vi ulven, der leder efter mad. Omkvædet "Du ulv, du ulv, kom ikke nær, barnet mit får du aldrig" synges, hver gang ulven er nær. Ulven fodres med en griseklov, en hanekam og en hønseskank, så den ikke tager børnene. Midt i bogen kan man folde en side ud og se, hvorfor ulven har så stor sult; den har selv unger og er ikke blot er et farligt rovdyr, men er også selv forælder, der vil beskytte sin lille familie.
Det er en eventyrlig bog med de smukkeste illustrationer, der virkelig bringer sangen til live. Bogens billeder er kærlige og viser på en Heerupsk måde de følelsesmæssige bånd mellem børn og voksne og er intet mindre end et lille kunstværk. De små detaljer i illustrationerne antyder den store verden udenfor, og Lena Sjöberg er ikke bange for at lade ulven være både uhyggelig og venlig på samme tid. llustrationerne er varme og nærværende, og hun har givet hver side sin egen farve. En fabelagtig billedbog, der både forstærker og forskønner aftensangen om ulvene og kærlighed.

Kommentarer