SZ af Suzanne Brøgger

Dansk kulturlivs største nulevende diva giver os en smuk og symbolsk billedbog fra sit fantastiske liv.

Suzanne Brøgger fyldte 70 år i november 2014. Selv frabad hun sig interviews i den anledning, men i det litterære univers er der alligevel udkommet et par markeringer. I september udkom Louise Zeuthens biografi over de første 40 år af Suzanne Brøggers liv. Den er tidligere anmeldt her på Litteratursiden. Op til selve fødselsdagen udkom så denne bog, som er fødselarens eget bidrag til en biografisk dokumentation. Ifølge forfatterens eget forord er bogen et resultat af forlaget Gyldendals opfordring til Suzanne Brøgger om at samle 70 billeder fra de otte årtier, hun har levet i. Heldigvis for læseren kan Suzanne Brøgger, også ifølge eget udsagn, ikke tælle til 70. Det har givet en billed- og tekstbog med næsten dobbelt så mange billeder og andre illustrationer fra hele forfatterens righoldige liv.

Tekstdelene er todelt, så der skiftevis er et afsnit af S. og et afsnit af Z. S-afsnittene er altid Suzanne Brøggers egen beskrivelse af begivenheden, mens Z-afsnittene kan være citater fra hendes egne værker eller af forfattere, kulturpersoner, som har betydet noget for hende eller har præget hendes liv og forfatterskab. Titlen er lånt fra Roland Barthes S/Z, som er en analyse af en novelle, ’Sarrasine’ af Honoré de Balzac. Barthes bevæger sig meget omkring sammenhængen mellem tegn og betydning, hvilket giver god mening, ikke blot i forhold til denne bog, men også til Suzanne Brøggers liv i det hele taget. Man skal ikke tage alting for pålydende.

De enkelte afsnit kan læses som punktnedslag i forfatterens liv. Og hvilket liv. Det er ganske enkelt imponerende. Vi vidste udmærket, at Suzanne Brøgger er en kosmopolitisk kulturpersonlighed, som har været i kontakt med mange af verdens koryfæer. Men når man ser det samlet som her, er det ganske enkelt overvældende. Man griber sig selv i at tænke, at havde man dog bare nået en tiendedel af det, Suzanne Brøgger har nået.

En ting, der undrer mig, er, at Suzanne Brøggers relation til den franske diplomat, Philippe Baude i teenageårene slet ikke nævnes i SZ. Ganske vist er der billeder fra den periode og fra Bangkok, men på trods af at Philippe Baude og Suzanne Brøgger skrev breve til hinanden gennem næsten et kvart århundrede, er hans navn end ikke nævnt.

Til gengæld er der billeder af både Suzanne Brøggers datter, Luzia og hendes mand, Kjeld Zeruneith. Til biografien, Krukke, havde Suzanne Brøgger frabedt sig, at hendes mand og datter blev omtalt.

Som biografi betragtet kan SZ ikke stå alene. Dertil er den langtfra komplet, og det har næppe heller været Suzanne Brøggers hensigt, at dette skulle være en selvbiografi.. Det biografiske stof kan man læse i ’Krukke’, hvor Suzanne Brøgger bliver klædt nøgen. Vi får det hele at se gennem hendes dagbøger, breve, billeder osv. SZ er mere en række refleksive nedslag i et liv, der synes fantastisk. Suzanne Brøgger bevarer det mystiske slør omkring sit liv. Hun viser os det, hun ønsker vi skal se. Alt andet er ligegyldigt. 

Originally published by erlinglykke, Litteratursiden.