Sølve af Suzanne Brøgger

En alvorlig, humoristisk og livsklog blanding af dagbog, erindringer, danmarkshistorie, egnsbeskrivelse, samfundskommentarer og antropologiske studier af dansk landbefolkning.

Ja, det er ikke let at sætte en genrebetegnelse på Suzanne Brøggers nye bog. Men det er også lige meget, for det er et interessant og fascinerende værk, som man ikke sådan lige bliver færdig med.

Suzanne Brøgger flyttede som 25-årig ind i en gammel skole i landsbyen Løve, nær Høng på Vestsjælland. Herfra er hendes verden gået lige siden, og herfra er "Sølve" skrevet.

"Sølve" er navnet på en gård, der tidligere lå dér, hvor Suzannes Brøggers gamle landsbyskole nu ligger. Og Sølve er udgangspunktet for forfatterens fortællinger om sit liv med mand, barn, naturen, gæster og ikke mindst naboer.

Men bogen er ikke kun en fortælling om Suzanne Brøggers nære liv i Løve. Det er også en fortælling om egnen Løve tilbage til Stenalderen, om de store forandringer på landet de sidste 100 år, om nutidens måde at leve på, om forholdet mellem kønnene anno 2006, og meget andet.

Bogen er fuld af sjove anekdoter og kloge betragtninger. F.eks. forfatterens "integrationsproblemer" fra dengang hun som ung outreret bybo slog sig ned på landet som den dengang eneste tørklædeklædte.

De dagbogslignende notater er skrevet igennem flere år, måske nærmest alle årene i Løve. Nogle af annekdoterne kan måske nok virke en anelse indforstået, eller også er det bare mig, der mangler at læse første del af forfatterskabet. Men det er livskloge, hjertevarme og aldrig kedelige betragtninger, som varmt kan anbefales!

Der har altid været en eller anden forbindelse mellem Karen Blixen og Suzanne Brøgger; humor og klogskab i gode fortællinger og ikke mindst isecensættelsen af sig selv. Så jeg synes, det er absolut vidunderligt, at "Sølve" starter således: "Jeg har en skole , som er ved at forsvinde i en nedlagt landsby."

Gyldendal, 2006. 429 sider. Kr 299,-