Sunset Park af Paul Auster

"Sunset Park" er en skæbnefortælling om fædre og sønner, marginaliserede eksistenser, og livets tilfældigheder - altså en typisk Auster roman.

Den 28-årige intellektuelle New Yorker, Miles Heller, har levet en ensom og forstemmende vagabondtilværelse forskellige steder i USA, siden han indirekte for otte år siden var skyld i sin stedbroders død.

Miles forlod sit barndomshjem, sine forældre og stedforældre, sit studie - alt i nedtrykt sindsstemning. Han har ikke kontaktet sine ulykkelige forældre. Han har ernæret sig ved utallige McJobs og er pt. ansat i et firma i Florida, der, nok så deprimerende, rydder huse, som folk har forladt pga. finanskrisen.

Her møder han den purunge Pilar og forelsker sig helt og aldeles. Men Pilar er under 18, og derfor er alliancen forbudt. På grund af Pilars ældre søsters trusler må Miles flygte til New York i eksil, indtil Pilar bliver gammel nok til at måtte flytte sammen med ham.

I New York flytter Miles ind i et besat hus i Sunset Park Brooklyn sammen med tre andre ensomme og vingeskudte fugle. Den gamle skolekammerat Bing, der er hemmelig forgabt og måske forelsket i Miles, og de to kvinder, Ellen og Alice, henholdsvis neurotiker og depressiv kunstmaler og film og ph.d. studerende. Disse fire menneskers skæbner væves ind i hinanden, og på vanlig Auster vis præsenteres vi for kunst og kultur, politiske holdninger, amerikansk historie, baseball. Alt pakket ind i melankoli, livets meningsløshed og personlig rodløshed og identitets forviklinger.

Miles far Morris, får også en stemme i romanen og vi følger hans spændende og noget komplicerede liv som far, forelægger og ægtemand.

’Sunset Park’ er ikke den bedste Auster roman, jeg har læst, men selv en middelgod Auster er fremragende læsning. Forholdet mellem fædre og sønner er et tilbagevendende tema i Austers forfatterskab, men også hvordan små ting kan få skæbnesvanger betydning for ens livsbane.

Alle beboerne i Sunset Park er marginaliserede eksistenser på hver deres måde. Dette og deres selvafstraffelser og bodshandlinger gør denne roman til et typisk Auster værk. Altså endnu en bevægende skæbnefortælling fra mesterens hånd.