Anmeldelse
Mr Vertigo af Paul Auster
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad sker der, når luftakrobaten højt over manegen bliver ramt af svimmelhed? At læse ”Mr Vertigo” er en behagelig måde at fejre Paul Auster’s 60 års fødselsdag.
Vertigo betyder svimmelhed. Svimmel som en linedanser, der kommer til at kigge ned i dybet. Svimmel som disciplen Peter, der går på vandet, men som et øjeblik mister troen og begynder at synke.
På samme måde lærer Walt, den unge jeg-person i ”Mr Vertigo”, at lette fra jorden, gå på vandet og forundre hele verden med sine luftnumre, men i det øjeblik han for alvor skal lægge verden for sine fødder, opstår der problemer. Han tvinges til at vælge imellem en tilværelse som et ujordisk luftvæsen eller som et almindeligt menneske, bundet til jorden. Faktisk er det kun sidste halvdel af Paul Auster’s roman, der passer til titlen ”Mr Vertigo”, for i første halvdel hedder den lille, forældreløse, Harry Potter-agtige hovedperson, Walt the Wonderboy.
Romanens anden hovedperson, den almægtige Mester Yehudi, finder ham i Saint Louis’ slum i starten af 1900-tallet. Han ser i den rapkæftede, egensindige unge det stof, som flyvende mennesker åbenbart er gjort af.
Mesteren og Walt the Wonderboy turnerer i ægte roadmovie-stil rundt i midtvesten med deres flyvenummer, men lige før de når til New York, det uomgængelige centrum for Paul Auster’s forfatterskab, rammer katastrofen. Walt the Wonderboy bliver til Mr Vertigo, Hr. Svimmelhed. Dette er min første Auster-bog, så jeg læste den med alle fordomme om en indviklet handling, men den viste sig at være let at læse, og den bramfri, lille Walt vandt mig hurtigt. Blot Walt’s farverige skældsords-forråd er grund til at læse denne roman, men også den forunderlige beskrivelse af, hvordan Walt langsomt opdager sine evner til at flyve, er en smuk oplevelse.
”Mr Vertigo” viser både skønheden, når et show er i gang, lysene er tændt og musikken spiller, men også tvivlen og frygten, når tæppet er gået ned. På den måde er bogen også historien om det moderne menneskes liv som linedanser: En blanding af gloriøs luksus og vaklende svimmelhed over alle mulighederne.
Romanen er bestemt ikke uden håb. Mr. Vertigo lever længe i svimmelhed, før han muligvis igen kan løfte fødderne fra jorden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Hvad sker der, når luftakrobaten højt over manegen bliver ramt af svimmelhed? At læse ”Mr Vertigo” er en behagelig måde at fejre Paul Auster’s 60 års fødselsdag.
Vertigo betyder svimmelhed. Svimmel som en linedanser, der kommer til at kigge ned i dybet. Svimmel som disciplen Peter, der går på vandet, men som et øjeblik mister troen og begynder at synke.
På samme måde lærer Walt, den unge jeg-person i ”Mr Vertigo”, at lette fra jorden, gå på vandet og forundre hele verden med sine luftnumre, men i det øjeblik han for alvor skal lægge verden for sine fødder, opstår der problemer. Han tvinges til at vælge imellem en tilværelse som et ujordisk luftvæsen eller som et almindeligt menneske, bundet til jorden. Faktisk er det kun sidste halvdel af Paul Auster’s roman, der passer til titlen ”Mr Vertigo”, for i første halvdel hedder den lille, forældreløse, Harry Potter-agtige hovedperson, Walt the Wonderboy.
Romanens anden hovedperson, den almægtige Mester Yehudi, finder ham i Saint Louis’ slum i starten af 1900-tallet. Han ser i den rapkæftede, egensindige unge det stof, som flyvende mennesker åbenbart er gjort af.
Mesteren og Walt the Wonderboy turnerer i ægte roadmovie-stil rundt i midtvesten med deres flyvenummer, men lige før de når til New York, det uomgængelige centrum for Paul Auster’s forfatterskab, rammer katastrofen. Walt the Wonderboy bliver til Mr Vertigo, Hr. Svimmelhed. Dette er min første Auster-bog, så jeg læste den med alle fordomme om en indviklet handling, men den viste sig at være let at læse, og den bramfri, lille Walt vandt mig hurtigt. Blot Walt’s farverige skældsords-forråd er grund til at læse denne roman, men også den forunderlige beskrivelse af, hvordan Walt langsomt opdager sine evner til at flyve, er en smuk oplevelse.
”Mr Vertigo” viser både skønheden, når et show er i gang, lysene er tændt og musikken spiller, men også tvivlen og frygten, når tæppet er gået ned. På den måde er bogen også historien om det moderne menneskes liv som linedanser: En blanding af gloriøs luksus og vaklende svimmelhed over alle mulighederne.
Romanen er bestemt ikke uden håb. Mr. Vertigo lever længe i svimmelhed, før han muligvis igen kan løfte fødderne fra jorden.
Kommentarer