Anmeldelse
Mand i mørke af Paul Auster
- Log ind for at skrive kommentarer
Den sære verden ruller videre. "Mand i mørke" er god, gedigen og umiskendeligt austersk.
Nutid, fortid, fremtid og besøg i parallelle verdener. Så vidt kommer læseren omkring, på en enkelt søvnløs nat, i selskab med romanens fortæller, August Brill.
Den pensionerede litteraturskribent har indenfor kort tid mistet både sin kone og, til dels, sin førlighed. Derfor bor han nu hos sin datter Miriam og hendes datter Katya. Udover slægtskab har de tre også sorgen over at have mistet en partner til fælles. Miriams mand har forladt hende, og Katyas kæreste er død.
Historien om de tre er det ene af romanens to hovedspor. Da det er Paul Auster, vi har med at gøre, er der selvsagt et virvar af sidespor og -historier, som udspringer af historier, der udspringer af andre historier, og som alle, på elegant vis, har forbindelse til hinanden.
Det andet hovedspor er den historie, som August Brill opdigter i løbet af natten, for at holde sine tanker beskæftiget. Her vågner den unge tryllekunstner Owen Brick op på bunden af et hul i et parallelt Amerika. Han erfarer, til sin store forbløffelse, at en borgerkrig er brudt ud i landet, at han selv er korporal og har til opgave at myrde den mand, hvis tanker ligger til grund for krigen. Mandens navn er August Brill.
På trods af tunge emner som sorg, tab og krig handler "Mand i mørke" mest af alt om kærlighed.
De intense skildringer af både den ulykkelige kærlighed og den ubetingede kærlighed, de tre familiemedlemmer nærer for hinanden, gør bogen til en varm, gribende og opløftende læseoplevelse.
Hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med værker af en af den amerikanske litteraturs grand old man, vil man nikke genkendende til romanens klassiske austerske træk og tematikker. Hvad betinger de valg, vi træffer, og hvordan påvirker de andre? Hvad er årsag, og hvad er virkning? Er det, vi tror er tilfældigheder, i virkeligheden en del af et større forudbestemt hele?
"Mens den sære verden ruller videre" er et citat, der optræder flere steder i "Mand i mørke".
På den måde bliver det en slags credo for bogen, men egentlig også for Austers forfatterskab som sådan. Det er store spørgsmål, der behandles, mens den sære verden uagtet ruller videre.
Oversat fra amerikansk af Jørgen Nielsen efter 'Man in the dark'. Per Kofod, 2008. 222 sider
- Log ind for at skrive kommentarer
Den sære verden ruller videre. "Mand i mørke" er god, gedigen og umiskendeligt austersk.
Nutid, fortid, fremtid og besøg i parallelle verdener. Så vidt kommer læseren omkring, på en enkelt søvnløs nat, i selskab med romanens fortæller, August Brill.
Den pensionerede litteraturskribent har indenfor kort tid mistet både sin kone og, til dels, sin førlighed. Derfor bor han nu hos sin datter Miriam og hendes datter Katya. Udover slægtskab har de tre også sorgen over at have mistet en partner til fælles. Miriams mand har forladt hende, og Katyas kæreste er død.
Historien om de tre er det ene af romanens to hovedspor. Da det er Paul Auster, vi har med at gøre, er der selvsagt et virvar af sidespor og -historier, som udspringer af historier, der udspringer af andre historier, og som alle, på elegant vis, har forbindelse til hinanden.
Det andet hovedspor er den historie, som August Brill opdigter i løbet af natten, for at holde sine tanker beskæftiget. Her vågner den unge tryllekunstner Owen Brick op på bunden af et hul i et parallelt Amerika. Han erfarer, til sin store forbløffelse, at en borgerkrig er brudt ud i landet, at han selv er korporal og har til opgave at myrde den mand, hvis tanker ligger til grund for krigen. Mandens navn er August Brill.
På trods af tunge emner som sorg, tab og krig handler "Mand i mørke" mest af alt om kærlighed.
De intense skildringer af både den ulykkelige kærlighed og den ubetingede kærlighed, de tre familiemedlemmer nærer for hinanden, gør bogen til en varm, gribende og opløftende læseoplevelse.
Hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med værker af en af den amerikanske litteraturs grand old man, vil man nikke genkendende til romanens klassiske austerske træk og tematikker. Hvad betinger de valg, vi træffer, og hvordan påvirker de andre? Hvad er årsag, og hvad er virkning? Er det, vi tror er tilfældigheder, i virkeligheden en del af et større forudbestemt hele?
"Mens den sære verden ruller videre" er et citat, der optræder flere steder i "Mand i mørke".
På den måde bliver det en slags credo for bogen, men egentlig også for Austers forfatterskab som sådan. Det er store spørgsmål, der behandles, mens den sære verden uagtet ruller videre.
Oversat fra amerikansk af Jørgen Nielsen efter 'Man in the dark'. Per Kofod, 2008. 222 sider
Kommentarer