Springet over skyggen af Pia Tafdrup

Når der går hul på en engel, hvad kommer der så ud? Pia Tafdrup har selv udvalgt digtene i denne smukke kavalkade af digte fra forfatterskabets 25 første år.

Det er ikke alle Pia Tafdrups digte, jeg forstår. Eller jeg skulle måske hellere sige: Det er ikke alle Pia Tafdrups digte, der rammer mig, men rigtig mange gør, og de, der rammer, går lige ind. Ind under huden, ind i hjertekulen. Ind, hvor det gør ondt eller godt.

I 2006 skrev jeg en anbefaling af "Tarkovskijs heste". Den udkom 25 år efter udgivelsen af Pia Tafdrups første digtsamling, "Når der går hul på en engel". Derfor skrev jeg dengang, at forfatteren i stedet for en "Greatest hits-digtsamling" havde valgt at udgive en meget personlig digtsamling om sorgen ved at miste sin far.

Nu kommer "Greatest hits-digtsamlingen" så, og det er godt!

Mange af digtene omhandler livets cyklus; barndom, ungdom, forelskelse, elskov, kærlighed, at få børn, at miste en forælder. Men der er også digte om digte, om ord og sprog. Smukke digte om naturen og digte, hvor forfatteren afsøger sin jødiske baggrund.

Mange af Pia Tafdrups digte er kropslige og billedrige. De billeder, hun bruger, er meget sanselige og personlige, som for eksempel digtet "Sår", som beskriver, hvordan et sår på sjælen opstår. Her de sidste fem linjer af digtet:

"feberhånden
karlen med den flækkede finger
altid skal han røre ved mig
altid skal han trykke mig ind til sig
før han sætter mig op på hesten."

Igennem digte fra alle årene dukker der engle op. Lige fra den, der går hul på i den første digtsamling, over den, der får vasket fødder i "Dronningeporten" og til den, der er lænket til et våbendepot i "Tarkovskijs heste":

"Kødets dragt
Dén kjole,
Jeg ville have købt,
Hvis jeg var tyve år yngre,
Hænger i vinduet,
Drypper rødt
Af lys –
Som en engel
Lænket til et våbendepot."

Jeg vil slutte med Jørgen Johansen meget rammende ord fra anmeldelsen i Berlingske Tidende af denne digtsamling : "Højdepunkterne fra hendes tolv digtsamlinger er også højdepunkter i de sidste femogtyve års danske lyrik. Pia Tafdrup i koncentrat er simpelthen ikke til at komme udenom.".

Gyldendal, 2007. 227 sider.