Små hverdagsproblemer af Tove Ditlevsen

En kulturhistorisk perle og en social- og kvindepolitisk guldgrube. Denne coffee table book bør ligge i enhver læges venteværelse.

Vi er sikkert en del, der husker Familie Journalen og ikke mindst ugebladets populære brevkasse, som Tove Ditlevsen bestyrede i tyve år, fra 1956 til sin alt for tidlige død i 1976. Jeg har i hvert fald læst brevkassen med stor nysgerrighed som barn og mange gange ikke forstået, hvad alt det med genoprettelse af det intime samvær eller utroskab var for noget. Derfor har det været helt enormt underholdende at genlæse, hvad primært kvinder har skrevet til brevkassen om.

”Små hverdags problemer” hed brevkassen, og indrømmet, der er småproblemer som ” Vil De være venlig at definere ordet enfoldig”, også selvom spørgeren sikkert ikke har været glad for, at det ifølge Tove Ditlevsen betyder ringe åndsevner, så hører det til kategorien af spørgsmål, som man måske kunne have slået op i en ordbog. Man kunne måske også have spurgt sin sin læge ”Er min bagdel for bred?” eller sin skolelærer ” Hvordan er skriften?”

Der er mange banale og meget naive spørgsmål, men langt hovedparten er breve fra mennesker, som ikke har haft andre at tale med eller andre, de turde betro sig, og her træder Tove Ditlevsen til over 4000 gange og giver de ulykkelige og mistrøstige svar, der imponerer. Hun tager altid spørgeren alvorligt, lige meget hvor underligt, pjattet eller mærkeligt spørgsmålet er. Hun lever sig altid ind i spørgsmålene og giver ærlige og til tider ret direkte svar som : Tag sig sammen, og lav ikke så meget postyr over en utroskabshistorie, han bliver sikkert snart træt af elskerinden. Bliv hos din mand, I har mindreårige børn, og du vil ikke kunne forsørge dem, hvis I bliver skilt. Ja, det skriver hun, og derfor er det af og til, man lige skal pudse de historiske briller. For sådan var det for 50 år siden, kvinders økonomiske situation, medbestemmelse og vilkår var hårrejsende, men det har vi glemt alt om i 2019. Nerverne er ofte tyndslidte hos de arme kvinder, men uden uddannelse og job har de været stavnsbundne i rædselsfulde ægteskaber.

Men det der pludselig slår mig ved gennemlæsning af flere hundrede af læserbrevene er, at Tove Ditlevsens brevkassesvar har været svar til generationer af kvinder, og ikke blot til den enkelte, der spørger. For det var, som det stadig er i Mads og Monopolet eller i René Toft Simonsens brevkasse, mennesker der har et dilemma, har ondt i livet, elsker en anden end hende, de er gift med, har stritører, lider af hjertebanken eller spiser for meget. Problemerne er de samme som nu, og alle har, dengang som i dag, brug for et neutralt og ærligt svar.

Tove Ditlevsens meget pragmatiske råd har været svar, som de fleste har kunnet bruge. Ikke for fodformede eller for urealistiske, men noget selv en fortvivlet voldsramt kvinde på 26 med 4 børn og en tyran som ægtefælle kunne læne sig op ad. Svarene er aldrig, hvad Tove Ditlevsen formodentligt selv ville have gjort, men det hun tror, spørgeren fomår. Det er altså noget af en præstation.

'Små hverdagsproblemer' indeholder 4000 unikke svar på 4000 unikke spørgsmål, den er en kulturhistorisk perle, en social- og kvindepolitisk guldgrubbe og et vidunderligt billede af en tid der var.