Anmeldelse
Ræven går derude af Henning Mortensen
- Log ind for at skrive kommentarer
En række gruopvækkende mord, en mulig lokal morder og et festfyrværkeri af et persongalleri – så er scenen sat for anden del af Henning Mortensens mesterlige Sondrup-trilogi.
Tag ikke fejl, for selvom romanen her foregår særdeles lokalt, så er tankeverdenen europæisk i snit. Romanen åbner med 12-årige Lilian, der på vej hjem gennem plantagen oplever et grufuldt syn, som får hende til at skrige.Det er det første af flere gruopvækkende mord og fremgangsmåden er hver gang den samme, og hver gang er den døde fundet iklædt en venetiansk dødsmaske. Værst er dog den snigende fornemmelse af, at morderen findes i det lille samfund.
"En pige har fundet en jævnaldrende pige myrdet i en skov ved Horsens Fjord, Og iført masken. Den samme slags maske, som kvinden i Saksild og manden i laden ved Bjeld havde båret, og som Hans Børge Schlosser var blevet lokket til at tage på for at gøre hovedstaden mere munter, men som i virkeligheden er en morders måde at håne og latterliggøre politiet på."
Til at opklare mordene udpeges Rejseholdets leder, kriminalkommissær Hother. Han er en typisk antihelt med iboende midaldrende tristesse, kone på familieferie med søster Berit på Barbados. Medspillere er den smukke, sære Helena, udlånt fra Stadsadvokaturen og fra den jyske muld er Bente Møller fra Odder politi en både stærk og klartskuende person.
Mange af det øvrige persongalleri præsenteres overraskende og overvældende til en fest hos Crilles Cornelius, violinist i Århus Symfoniorkester og hans kone, Sussie, som er sekretær hos den lettere overvægtige advokat i Odder, Ludvig Kaas Larsen, hvis bibliotekardatter Rie for tiden dyrker omgang med sin nye skotske kæreste, freelancejournalisten Douglas Dumbartonshire Knøsgaard. Den knap så salonfæhige Benny og hans serbiske veninde Pava er ikke med til festen, men begge er gengangere fra 1. del af Sondrup-trilogien: Næb og kløer.
Sproget er mesterligt, sprogtonen vellydende.
Bogens omslag er usædvanligt flot og fanger stemningen på en prik: Mordene, maskerne og spejlbillederne.
Henning Mortensen har med Sondrup-trilogien født en klassiker.
Gyldendal, 2006. 190 sider. Kr 199,-

Kommentarer