Anmeldelse
Næb og kløer af Henning Mortensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Vil du opleve virkelige galninge og skæve eksistenser, så skal du tage til Sondrup ved Odder (Danmarks svar på Twin Peaks) ...
Har Henning Mortensen begået en krimi? Tja. Eller er "Næb og kløer" nærmere en samfundskritik? Måske.
Genren er ikke sådan at få styr på, men romanen er intenst spændende og der er gods i -det er det afgørende! Vil du opleve virkelige galninge og skæve eksistenser, så skal du tage til Sondrup ved Odder (Danmarks svar på Twin Peaks), hvis man altså skal tage Henning Mortensen på ordet. Her huserer illegale flygtninge, folk med nazistiske tendenser, kunstnere og andet godtfolk.
Netop temaet omkring flygtninge/indvandrere står stærkt i denne roman. Vi møder nynazisten Benny, som nærmest bare er racist pr. automatik, fordi han aldrig har lært andet. Ham er der dog håb for, idet han forelsker sig i den illegale flygtning Pava, som får ham på andre tanker.
På den anden side er der advokaten og ædedolken Ludwig, som ikke erkender, at der er et problem, før de illegale flygtninge er flyttet ind i hans baghave. Han har den holdning, at "det er umuligt at ændre noget, kun fylde sig og vente". Måske er han et udtryk for alle os, som bare lader stå til og ikke gør noget.
De eller vi (alt efter, hvor ramt man føler sig) får mærkatet: Atmosfæremennesker. Et godt udtryk, som dækker over "moderne mennesker i dén forstand, at de næsten ingen varige meninger har". Hvis jeg har forstået Henning Mortensen korrekt, så opfordrer han til, at vi tager et ansvar på os - både danskere og udlændinge.
Romanen er befolket af et broget persongalleri. Konditoren i Hundslund laver en helt særlig slags, meget frugtbare, kager, som det vist ikke er pænt at beskrive nærmere her (læs selv ... det er rystende læsning!). Naturen og fuglene er medspillere i romanen, og ovenover det hele svæver den "myrdede" René Munkholms sjæl og iagttager tingene lidt fra oven i fugleperspektiv.
Henning Mortensen har meget på hjerte, og han siger det hjerteligt. Jeg vil allerede nu vente på fortsættelsen, som det bliver lagt op til med slutningen: "Og kort efter begynder vanskelighederne".
Forresten: Der ER skam også et mord i romanen ... eller er der?

Kommentarer