Klovnens rejse

Fascinerende beretning om den gamle klovn Albert Palopoli. Fortællingen udvikler sig sideløbende med klovnens erindringer til en krimihistorie om Alberts jagt på sin personlige rival, en anden klovn, der har stjålet et cirkusnummer.

Det er altid med en vis forventning, at jeg går i gang med en ny bog af Henning Mortensen. Jeg synes, han er en fremragende forfatter, der mestrer genrerne, hvad enten han skriver barndomserindringer eller kaster sig ud i krimien. Denne gang beretter Henning Mortensen om klovnen Albert Palopolis rejse gennem et meget langt liv. Albert, der er 117 år, sidder på et plejehjem ved Odense Å, hvor han - ud over at være blevet plejehjemmets bibliotekar - nedskriver beretningen om sit eget lange liv. Albert, der er født ind i et familiecirkus i Frankrig, har sammen med sin familie optrådt som gøgler og klovn siden han var helt lille: Et dramatisk liv med mange intriger og mange dramatiske hændelser.

Albert har i sit lange liv blandt andet oplevet to verdenskrige. Efter Første Verdenskrig, hvor han har optrådt som klovn på kasernerne og er blevet såret, gifter han sig med den kække danske sygeplejerske, som har plejet ham på en lidt uortodoks måde. Under Anden Verdenskrig deltager han aktivt i den franske modstandsbevægelse, hvor han intenst jagter nazister. Albert nøjes dog ikke med at jagte nazister, han jagter også sin personlige rival, klovnen John Abigael, der har stjålet et af hans klovnenumre, hvilket er en dødssynd i cirkusverdenen. Man må ikke stjæle men gerne lyve. Som Albert siger: ”I grunden har jeg ikke noget imod at fortælle løgnehistorier, især ikke hvis de er en del af en livsnødvendighed”

På plejehjemmet lærer Albert Thomsen at kende. Thomsen ved tilsyneladende en hel del mere om Albert end godt er, og han kender øjensynligt også til Alberts opgør med John Abigael. Thomsen er til Alberts held stærkt alderdomssvækket og dør. Men Albert leder videre i Thomsens efterladenskaber, og fortællingen udvikler sig sideløbende med erindringen til en krimihistorie, der holder hele bogen igennem. Henning Mortensen leger med fiktionen og sproget. Han refererer til mange tidligere cirkusberetninger, blandt andet spiller En klovns opgør af Heinrich Böll en væsentlig rolle for fortællingen. Han blander også adskillige faktuelle forhold fra cirkusverdenen ind i Alberts livshistorie. I den forbindelse må Henning Mortensen have foretaget en større research i cirkuslitteraturen, hvilket noteafsnittet da også vidner om.

Det er gang i beretningerne om gamle mænd, der ser tilbage. Albert har i Henning Mortensens fiktion spillet en vis rolle i verdenshistorien – skønt hans indsats ikke har været så spektakulær som Allan Karlssons i Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt. Og også i Vand til elefanterne, der ligeledes er en fortælling om cirkus, ser en meget gammel mand tilbage. Henning Mortensen formår i Klovnens rejse at skildre klovnen mellem latter og gråd og samtidig skrue en spændende fortælling sammen. Første del af bogen, der skildrer barndommen i cirkus sammen med forældrene, de to søstre og ikke mindst elefanten Petite Trompe, der bliver Alberts livslange ledsager, er en meget rørende beretning og noget af det, der står stærkest tilbage i fortællingen efter endt læsning.