Bog

Det blanke vand : roman om kærlighed og magt

Af (
2009
)

Anmeldelse

Det blanke vand af Henning Mortensen

25 jan.10

Raffineret thrilleragtigt kammerspil i en dyr villa ved Furesøen

En roman om kærlighed og magt, men også et thrilleragtigt kammerspil med få personer i en stor og dyr villa i Holte ved Furesøens bredder her under finanskrisen.

De fire hovedpersoner er den stressede statsembedsmand Victor, hans smukke, rige hustru Julia, den sensuelle, snu og royale husholderske Lillian og den nyansatte gartner Henry med en kriminel fortid.

De spiller hver deres roller i et spil om ægteskab, utroskab, mordplaner og ægteskabsplaner. Bogen er skrevet ret raffineret, hvor de fire personer skiftes til at være i forgrunden, og man følger både deres tale og tanker.
Julia lider af narkolepsi og kan falde i søvn lige pludseligt, og Henry siger: ”Det er en fornem og meget stille sygdom, der ligesom passer til Furesøen.”

Men der er rotter i haven, og Victor har en meget bullen finger, som Lillian begynder at sutte på, så det er ikke rigtig fornemt alt sammen. Lillian dyrker både Victor og Henry og har samtidig planer om at forlænge Julias søvn i den grad.
”Og Henry er det fjerde og sidste hjul i den elegante vogn, der snart vil trille mod Lillians fine fremtid”, drømmer hun. Men både biler og både har det med at forulykke i denne veloplagte thriller fra Furesøens bredder. Der er lagt op til en fortsættelse.

Som i Pia Juuls 'Mordet på Halland' er der ikke tale om en egentlig krimi, selv om der er både kriminelle handlinger og personer, til gengæld er der gjort mere ud af sproget i de to bøger end i de fleste kriminalromaner

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
27930530
Graphic
Mark Airs
ISBN
9788702069211
Antal sider
167

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer