Anmeldelse
Mio min mio
- Log ind for at skrive kommentarer
Astrid Lindgrens elskede eventyr i nye smukke og farverige klæder. Læs bogen for et barn og glæd jer over, at der er skrevet fortællinger som denne.
Historien handler om Mio, der i den almindelige verden kaldes Bosse, men som hedder Bo Vilhelm Olsson. Han bor hos sin tante og onkel i Stockholm, og de er helt ligeglade med ham. Bosse forsvinder en aften fra en bænk i Tegnérlunden og ender i ’Landet i det fjerne’, hvor det viser sig, at han er kongesøn. I dette land finder han spejlbilleder af dem han holder af i Stockholm, men i denne verden er de endnu smukkere.
Både hesten Miramis, drengen Jum-Jum og flere andre har betydet meget for Bosse før. Hans far, Kongen, elsker ham højt og Bosse, der nu hedder Mio, er her fri til at gøre præcis hvad han kan tænke sig. Undtagen at krydse Morgenlysets bro. For på den anden side i ’Landet Udenfor’ regerer den ondeste onde ridder Kato, der med sit stenhjerte knuser viljen hos mennesker og dyr, så de ender som ulykkelige væsner i en dyster verden. Men spådommen siger, at et drengebarn af kongeligt blod, er den eneste der kan dræbe ridder Kato. Derfor må Mio finde alt sit mod og drage afsted mod mørket. Heldigvis er han ikke alene.
Astrid Lindgren var aldrig bange for at vise børn nuancer, men hun huskede altid at tilsætte masser af håb og drømme. Hun stolede på sine modtageres kompetencer og udtalte blandt andet i 1959:
”Man må ruske op i en sjæl, så̊ den ikke bare sover, alle har brug for at græde og blive forskrækkede en gang imellem. Det gør ikke noget i bøger. Et barn kan hurtigt vende siden i en bog, hvis det ikke bryder sig om indholdet”.
Hvor Ilon Wiklands illustrationer, der har prydet de fleste fortællinger af Astrid Lindgren, ofte er sort-hvide og som regel viser et lille uddrag af scene i bogen, der lægger op til en fortolkning, går Johan Egerkrans’ farvestrålende billeder ind og fylder hele scenen. Johan Egerkrans’ illustrationer er i stærke smukke farver og hans stil indeholder elementer fra kunstnere som Hans Arnold, tilsat lidt Tove Jansson samt en smule Esben Hanefeldt Kristensen. En kedel der blander det smukkeste med det mest eventyrlige, som jeg næsten kan forestille mig.
’Mio min Mio’ er illustreret af forskellige dygtige illustratorer, når bogen er blevet genudgivet. Den ene smukkere end den anden. Johan Egerkrans har virkelig fanget fortællingens mørke og lys helt vidunderligt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Astrid Lindgrens elskede eventyr i nye smukke og farverige klæder. Læs bogen for et barn og glæd jer over, at der er skrevet fortællinger som denne.
Historien handler om Mio, der i den almindelige verden kaldes Bosse, men som hedder Bo Vilhelm Olsson. Han bor hos sin tante og onkel i Stockholm, og de er helt ligeglade med ham. Bosse forsvinder en aften fra en bænk i Tegnérlunden og ender i ’Landet i det fjerne’, hvor det viser sig, at han er kongesøn. I dette land finder han spejlbilleder af dem han holder af i Stockholm, men i denne verden er de endnu smukkere.
Både hesten Miramis, drengen Jum-Jum og flere andre har betydet meget for Bosse før. Hans far, Kongen, elsker ham højt og Bosse, der nu hedder Mio, er her fri til at gøre præcis hvad han kan tænke sig. Undtagen at krydse Morgenlysets bro. For på den anden side i ’Landet Udenfor’ regerer den ondeste onde ridder Kato, der med sit stenhjerte knuser viljen hos mennesker og dyr, så de ender som ulykkelige væsner i en dyster verden. Men spådommen siger, at et drengebarn af kongeligt blod, er den eneste der kan dræbe ridder Kato. Derfor må Mio finde alt sit mod og drage afsted mod mørket. Heldigvis er han ikke alene.
Astrid Lindgren var aldrig bange for at vise børn nuancer, men hun huskede altid at tilsætte masser af håb og drømme. Hun stolede på sine modtageres kompetencer og udtalte blandt andet i 1959:
”Man må ruske op i en sjæl, så̊ den ikke bare sover, alle har brug for at græde og blive forskrækkede en gang imellem. Det gør ikke noget i bøger. Et barn kan hurtigt vende siden i en bog, hvis det ikke bryder sig om indholdet”.
Hvor Ilon Wiklands illustrationer, der har prydet de fleste fortællinger af Astrid Lindgren, ofte er sort-hvide og som regel viser et lille uddrag af scene i bogen, der lægger op til en fortolkning, går Johan Egerkrans’ farvestrålende billeder ind og fylder hele scenen. Johan Egerkrans’ illustrationer er i stærke smukke farver og hans stil indeholder elementer fra kunstnere som Hans Arnold, tilsat lidt Tove Jansson samt en smule Esben Hanefeldt Kristensen. En kedel der blander det smukkeste med det mest eventyrlige, som jeg næsten kan forestille mig.
’Mio min Mio’ er illustreret af forskellige dygtige illustratorer, når bogen er blevet genudgivet. Den ene smukkere end den anden. Johan Egerkrans har virkelig fanget fortællingens mørke og lys helt vidunderligt.
Kommentarer