Min kinesiske farmor af Lars Saabye Christensen

Ud fra sin farmors liv fortæller Lars Saabye Christensen med et sjældent nærvær om sin slægts historie. En formidabel læseoplevelse om døden, tiden og det, der former et liv. 

Lars Saabye Christensen sidder ved sin 89-årige fars dødsleje. Uret går stadig, men tiden er begrænset til at følge op på alt det, man ikke fik spurgt om. Forfatteren spørger sin far, om han vil fortælle om Kina, for han har altid været fascineret af sin kinesiske farmor, Hulda, der var murermesterdatter fra Hjørring, men som nygift boede i Hongkong fra 1906-1910. Men faren fortæller ingenting.

Situationen ansporer forfatteren til en rejse tilbage, hvor han sammenfletter sin slægts historie i fire generationer, noget er konkret, noget er forestillinger og fantasi. Her spiller uret, som viser tiden, selv om det ikke altid går rigtigt, og farmoren en rolle. Det er en melankolsk og bevægende tidsrejse, der fortæller om vilkår, tilhørsforhold og kvinders usynlighed. Samtidig er det et spændende portræt af forfatteren med punktnedslag i hans centrale værker.

Det er farmoren, Hulda Thomsen (1880-1972), der bliver synlig, murermesterdatteren fra Hjørring, der mødte forfatterens farfar, Jørgen Christensen (1876-1954) i en hatteforretning i Aalborg. Hun havde en naturlig selvfølelse og styrke, og hendes specialitet var Kashmirs fiskeragout. Farfaren blev styrmand, senere inspektør i et bjærgningsfirma. Hendes rejse fra Danmark til Hongkong i 1906, til Marseille og tilbage til København i 1916 har altid fascineret forfatteren: ”Hun er fiktionsstof. Det har jeg hele tiden vidst. Hun er romanen jeg altid har ønsket at skrive.” Farmoren var bindeleddet mellem fiktion og fantasi. Ud fra en lille notesbog fra tiden i Hongkong, nogle kinesiske genstande, fotos og ganske få biografiske oplysninger sætter Lars Saabye Christensen billeder på hendes liv, på slægten og sit eget liv.

Forfatteren rejser selv til Hongkong og Marseille for at få et indtryk af at være fremmed i et andet land. Han fortæller ligeledes om farfaren og oldefaren. Ud fra optegnelser, nekrologer, lidt slægtshistorie o.a. får vi historier om hæderlige og kompetente mænd, der matchede deres tid. De vidste hvem de var, hvad de var og hvor de var. Men kvinderne i deres liv var usynlige i offentligheden.

Forholdet til faren er også vigtigt. Han blev arkitekt, læste forfatterens bøger, men han kommenterede dem aldrig. Nu er tiden ved at rinde ud, sidste chance for at spørge og dele minder, mens de planlægger farens 90-års fødselsdag.

For hvad ved vi om hinanden, og hvad husker vi om hverdagslivet, det liv der er mest af? Denne åbne og undersøgende tilgang er bogens force. Slægters liv, døden, tiden og skriften smelter sammen, Hvad er vi rundet af, og hvordan er vi blevet dem vi er?

Interessant er referencerne til H.C. Andersen, Storm P. og Tom Kristensen. Det danske islæt er stærkt, selv om faren ikke mere kan huske sit sprog. Bogen udkommer først på dansk og senere på efteråret i Norge.

En stilfuld, generøs bog, der trods sin vemodige stemning, er fyldt med bevægende situationer og øjenåbnende refleksioner. Et unikt nærvær og indsigtsfuldt blik på sammenhænge og tråde i livet gør bogen til en formidabel læseoplevelse.

Lars Saabye Christensen f. 1953 modtog i 2002 Nordisk Råds Litteraturpris for Halvbroderen. Hans seneste værk, trilogien Byens spor, 2018-19 er udnævnt til hans hovedværk.