Byens spor. Bind 2, Maj

Anden del af Oslo-trilogien er en musikalsk og stemningsfuld beskrivelse af drømme, kærlighed og længsler i halvtredserne. Det er som at være der selv. Et eminent billede af tidens snærende konventioner.

I anden del af Lars Saabye Christensens store Oslo-trilogi er vi nået til 1956. Jesper, Stine og deres mor, Maj, bor stadig på Kirkeveien i Oslo. Faren er død, Maj bliver 40 år, og den 15-årige følsomme Jesper bekymrer sig om meget, imens han udvikler sit spilletalent hos den italienske hyggepianist Enzo og bliver kæreste med Trude, der kommer fra et helt andet miljø. Maj får arbejde i sin mands tidligere firma, hvilket ikke er velset i det lille samfund.

Historien er et eminent tidsbillede af tidens snærende konventioner og moral. Alle vogter alle på godt og ondt. Det giver tryghed, men det er også et klaustrofobisk rum at navigere i. Det hele er skrevet med en gennemstrømmende humor og varme og samtidig mange fine nuancer på, hvordan 1950’erne opleves af den lille familie.

Maj trives i sit nye job i reklamebureauet og bliver anerkendt for det. Men i den nærmeste omgangskreds er der en del stikpiller til, hvordan hun både kan arbejde og være en god mor for sine børn. Det fremmer ikke ligefrem selvtilliden, så hun bruger megen tid på at bekymre sig og om at gøre det rigtige. Det forhindrer hende dog ikke i at tage en uge til Rom med spillelæreren. Det får fatale følger. Hun må leve med både skylden og skammen.

Jesper er inde i en rivende udvikling og er måske ved at vokse fra sin barndomsven, slagtersønnen, Jostein, der ikke ønsker at træde i faderens fodspor. Jesper har talent for klaveret og er udtaget til at spille på Norges Nationaldag, men han kommer alvorligt til skade med sin hånd i en håndboldkamp. Han læser noder og hører musik alle vegne: i vinden, i regnen, i sneen, i trafikken og i sporskifterne. I Trudes hjem møder han en anderledes kultur, han bliver taget alvorligt, selv om forholdet til Trude også bølger frem og tilbage. Han vil gerne være en helt som dem, der døde for Norge under krigen. Men hvordan bliver man det, når man bekymrer sig om alt? På et tidspunkt er han klar over, at han skal væk for at blive sig selv.

Lillesøsteren Stine har også sine problemer, men handlekraftige Jostein sætter mobberne på plads. Der er mange andre fine persontegninger og relationer at fordybe sig i. Lokalsamfundets styrke kan også være en forbandelse. Rygter og sladder trives i bedste velgående men også omsorg og tilgivelse. Der er pinlige og morsomme scener og situationer, som der er for alle i livet. Her er de skrevet med kærlighed og varme for personerne.

Det er en gennemmusikalsk roman. Vi møder tidens musik, vi hører tidens og byens lyde fra skibe, kraner, lokomotiver, sporvogne, sirener og radioer. Byens spor er konkret, hvad der binder byen sammen: slagteren, frisøren, skolen, doktoren, Norsk Røde Kors og over det hele rådhustårnenes klang. Byens spor er også, hvad der sætter sig i sindet, følelser, lyst, kærlighed, skyld og skam, ja hvad der former og danner os som mennesker. Det er en mættet roman om drømme, udvikling, kærlighed og længsel, hvor fortælleren også kommer til syne og fortæller om sine valg. Oslo må være stolt af at have en så flot beskrivelse af en by og dets mennesker.

Lars Saabye Christensen f. 1953 er mest kendt i Danmark for ’Beatles’, 1984 og ’Halvbroderen’, der vandt Nordisk Råds Litteraturpris i 2002. Bd. 3 udkommer i efteråret 2019.