Blink

Usædvanlig, eksperimenterende historie om en roman i en roman, hvor hovedpersonen, en forfatter, krydser spor med sin hovedperson på spidsfindig vis.

Sommeren 1969. Hele verden gør sig klar til den første månelanding, og den unge Funder med den dårlige fod bruger sommeren på at forsøge at skrive sit første digt. Sammen med sin mor er han taget til familiens sommerhus på Nesodden i Norge. Det bliver en intens men også skæbnesvanger sommerferie, som både byder på den første kærlighed, et ufrivilligt venskab med en jævnaldrende dreng, en håndfuld skøre men kærlige tanter og faren, den danske arkitekt, som vil støde til senere, men aldrig når frem på grund af en (påstået?) brækket fod.

Ny historie! Nu hives læseren med til USA til den lille soveby Karmack, hvor alt er på retur efter at jernbanen valgte at sløjfe byen som stoppested. Men alligevel sker der en del. En del ulykker og dødsfald. Derfor hyres den lidt underlige Frank Farrelli som mellemmand, hvis opgave i tragiske situationer er at opsøge nærmeste pårørende og overdrage de sørgelige nyheder. Det går godt for Frank til en start, men snart må han indse, at han selv er med til at igangsætte en kæde af begivenheder, som kun kan ende katastrofalt.

Nyt sceneskifte, der bringer læseren tilbage til Funder, som nu er en midaldrende etableret forfatter. Funders færdige manuskript til en ny roman bliver uheldigvis ødelagt, hvilket trigger et psykisk sammenbrud og gør Funder ude at stand til at skrive noget som helst. Virkelighed og fiktion begynder at flyde sammen, så han lader sig indskrive på en klinik i USA. 

Romanens første del om den unge Funders sommerferieeventyr er en romantiseren over ungdommen. Denne del er fortalt i tilbageblik med vægt på stemninger, følelser, intensitet og sanselighed. Meget Saabye Christensen-agtigt om man vil og en stil, der i øvrigt giver mindelser til Per Petterson.

Den indskudte historie i historien midtvejs om Frank Farrelli derimod lægger afstand til sin hovedperson ved en ydre dialogbåren fortælleform og et handlingsmættet drive. Stilen lægger sig tæt på ad John Irvings univers, og jeg kunne heller ikke lade være at tænke på J. K. Rowlings roman ’Den tomme plads’.

Tredje og nutidige del om Funder i en ældre version har en mere barsk, realistisk og sarkastisk tone over sig. I denne sidste del falder sammenhængen mellem de tre akter på plads.

Måske er ’Blink’ i virkeligheden en roman om en mand i tre versioner af sig selv: den unge Funder, den fiktive Funder (Frank) og den ældre Funder? Eller om hvordan en forfatter nødvendigvis er farvet af sit eget liv og erfaringer i sin fiktion. ’Blink’ er en interessant roman, som leger med læseren og i høj grad med fiktionen, ligesom Kerstin Ekman fx også gjorde det sidste år i romanen ’Grand finale i gøglerbranchen’.

Lige så vel som Saabye pludselig skifter spor og stil undervejs, så skifter jeg også hele tiden mening. En ikke specielt medrivende læseoplevelse men i højere grad imponerethed over Saabyes stilistiske formåen. Konklusionen må blive, at ’Blink’ på den ene side er meget ”saabyesk” og samtidig et interessant litterært projekt, der viser, at et solidt og fantastisk forfatterskab hele tiden kan udvikle sig i nye retninger.