Midtvand af Arne Dahl

Spænding, intensitet, stærke persontegninger og uventede plot. Tredje bind i Arne Dahls anmelderroste krimiserie holder fortsat de gode takter.

Arne Dahl er først og fremmest kendt for sin lange serie om politifolkene fra A-gruppen, der også er lavet som vellykket Tv-serie. Den nye serie med Sam Berger og Molly Blom startede som regelret politikrimi med jagten på en seriemorder og kidnapningen af syv unge piger, men plottet og historien har langsomt udviklet sig til også at blive mere ”agent-orienteret” med international terrorisme og en god blanding af Guillous Hamilton og Kallentofts Zack. Som altid leverer Arne Dahl et særdeles kvalificeret produkt.

Dette tredje bind i serien tager ufortrødent handlingen op fra de to forrige, hvor det lykkes Sam Berger og Molly Blom at befri seks af de syv kidnappede piger. Det er absolut nødvendigt at få fundet den syvende pige, Aisha, fordi hun er nøglen til at få fastsat datoen for en international våbenhandel mellem terrorister på svensk grund. Men Sam Berger er på flugt, mistænkt for et mord han ikke har begået, og Molly Blom ligger i dyb koma på et hospital i Stockholm.

Chefen for Säpo, August Steen, finder Sam og får ham installeret i et safehouse ude i den svenske skærgård, hvor han skal vente på yderligere ordrer, og samtidig er Molly Blom pludselig vågnet op af sin koma og er flygtet fra hospitalet. Den tidligere agent Carsten, som viste sig at være forræder og manden bag alle de tidligere forbrydelser, er dog på sporet af dem begge, og samtidig iværksætter August Steen en udspekuleret plan, som skal føre frem til Aisha. Planen involverer både Sam og Molly men også Sams tidligere kollega, politikvinden, Desirèe Rosenkvist (kaldet Deer), men hvem kan stole på hvem i dette spegede spil?

Som man kan fornemme, er det absolut nødvendigt at have læst serien i rækkefølge for at kunne følge med, og selv det er bestemt ikke helt nok. Arne Dahl er en mester i at forvirre læseren, og hans indviklede og udspekulerede plot giver konstant historien en ny drejning. Forfatteren kan sit kram til fingerspidserne, og hans korte præcise sætninger og ord passer perfekt til historien. Især de tre hovedpersoner er psykologisk fint tegnede, og det fungerer godt at lade de forskellige kapitler have forskellige talerør. Beskrivelserne af det iskolde, øde og vinterprægede skærgårdsmiljø med det mørke vand er fabelagtige og passer ligeledes fint til bogens stemning.

Forfatteren skulle angiveligt være i gang med flere bind om makkerparret, og det kan så absolut kun bydes velkommen.